
Sidste weekend var jeg i Jylland hos mine forældre, og gæt der kom med mig hjem fra bageren? En rund og grøn Kaj-kage! Jeg kan huske, at der også plejede at være Andrea-kager hos bageren, men det er lang tid siden, at jeg har set hende på hylderne. Derimod har Kaj tilsyneladende opnået evigt liv hos mange af bagerne i det jyske.
Da min søster Trine og jeg var børn, fik vi tit en Kaj-kage om søndagen. Jeg ved ikke hvad det var der gjorde grønne Kaj så øretæveindbydende, men det endte altid med, at han fik et par slag med en teske oveni sit marcipanbeklædte flødeskumshoved. I dag fik han selvfølgelig også et lille gok inden han blev fortæret, men sådan er det altså at være Kaj.
