fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Ají (LUKKET) – Fredagsbrunch på Palm Jumeirah

Aji Dubai

Ají er desværre lukket nu

Jeg ville have haft Trine med på fredagsbrunch på Asia Asia, men jeg var for sent ude, så da jeg ringede ind for at bestille bord var alt fuldbooket. Asia Asia er et af de mest populære brunchsteder i Dubai Marina, så det var nok også lige lovlig optimistisk at tro, at jeg kunne få et bord med så kort varsel. I stedet ringede jeg ud til Ají, som er en ret ny restaurant ude på Palm Jumeriah, og heldigvis havde de et bord.

Kulinarisk er Ají lidt nede af samme boldgade som Asia Asia, men hvor Asia Asias repertoire inkluderer det meste af Asien gør Aji det indenfor Nikkei, som er betegnelsen for det japansk-peruvianske køkken, der for tiden går sejrsgang over hele verden.

Ají ligger i Club Vista Mare, som er en lille promenade med restauranter helt ned til stranden. Næsten som et mini-JBR men med bedre standard på stederne. Derudover har restauranterne tilladelse til at servere alkohol, hvilket jo er en lille, men meget vigtig detalje. Jeg tror ikke, at der er så mange endnu, som kender til dette lille smørhul, for med tanke på, at man både kan sidde helt nede ved stranden OG drikke alkohol under åben himmel, så kunne man sagtens have forestillet sig et meget større rykind.

Vi fik et skønt bord helt ude ved stranden, hvor en stor parasol sammen med havbrisen sørgede for, at vi ikke smeltede væk. En af tjenerne introducerede os til deres brunchkoncept og fortalte, at vi til forret ville få serveret et udvalg af småretter ved bordet. Derefter kunne vi vælge hver vores hovedret, og til sidst ville vi få serveret dessert.

Både Trine og jeg elsker ceviche, så da de 4 skåle med forskellige slags ceviche (eller cebiche som det staves i Peru) blev stillet på vores bord, kunne vi slet ikke få armene ned. Det smagte fantastisk og vi glemte alt om tallerkenerne med sushi og fish tacos, som i mellemtiden også var blevet serveret. Sushien viste sig dog også at være rigtig god, og specielt deres nigiri imponerede.

Vi nåede selvfølgelig at foræde os godt og grundigt i al den lækre rå fisk, så vi besluttede os for bare at dele en hovedret. Valget faldt på en fiskeret med kammuslinger, hvidfisk og blæksprutte serveret på en bund af sorte bønner og ris. Det smagte ganske udmærket, men på det tidspunkt var vi så mætte, at vi ikke rigtig kunne værdsætte det.

Dessert må man jo ikke gå glip af, og da det smukke fad med 3 forskellige fristelser blev båret ind, var der ikke andet at gøre end at spænde bæltet ud og overgive sig. Har I nogensinde overvejet om matcha-skumfiduser er en god idé? Jeg kan hilse og sige, at det er det.

Ají formåede i den grad at feje benene væk under mig, og deres brunch giver virkelig Asia Asia kamp til stregen. Her mens vejret stadigvæk er til, at man kan sidde udenfor, så tror jeg faktisk, at det bliver Ají, som løber af med sejren, men begge steder er særdeles udmærkede bud på en rigtig god brunch i Dubai.

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.