Dubai: Tanker om at være expat-hustru

Mange af de kvinder der flytter med deres mænd til Dubai må på nul komma fem omstille sig fra tilværelsen som travle karrierekvinder, til hjemmegående latte-mamaer der fylder dagene med mani-pedis og cafébesøg med de nye veninder i samme båd. Jeg har altid lovet mig selv, at den dag det skete for mig ville blive dagen vi smuttede fra Dubai.

Det er ikke fordi, at jeg vil pege fingre af dem, som har valgt det liv. Slet ikke. Og tro mig: Sådan pludselig at se sit eget liv blive sat på stand-by, skal der rigtig mange Frappuccinos til at tackle. Grunden til at det ville være mit stikord til at smutte er derimod, at det ville markere at jeg ville have slækket på nogle idealer og ambitioner, som jeg i bund og grund ikke ville have det godt med at slække på.

I de år vi har boet i Dubai har jeg pendlet frem og tilbage mellem Dubai og København, hvor jeg studerer. Det har været rigtig hårdt, og jeg har mange gange været tæt på bare at droppe det hele, men når jeg ser mig selv i spejlet ved jeg, at jeg har taget det rigtige valg. Jeg er blevet monstermeget forsinket, og jeg har stadigvæk halvandet år tilbage, men det er det hele værd, for det giver mig en selvrespekt, som jeg ved at rigtig mange kvinder hernede kæmper med. Min veninde Hanna har en kandidatgrad i HR, og hendes afgangsopgave handler faktisk om alle os såkaldte ”trailing spouses,” og hvad det gør ved ens selvbillede pludselig at skulle omdefinere fuldstændig hvem man er. Hvis I er interesseret i at læse den, tror jeg godt, at det kan ordnes.