fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai Creek – En anden side af Dubai

Dubai Creek

Jeg plejer at tage mine gæster hen for at se Old Dubai og området omkring Dubai Creek en af de første dage, de er her, da min erfaring er, at når de først har opdaget de store malls, er de udenfor pædagogisk rækkevidde og bruger resten af ferien på at jagte udsalg og indendørs skibakker.

Tina var ikke alt for begejstret til at starte med (”det er langt, det er varmt og jeg skal dækkes til”), men lørdag formiddag fik jeg hende slæbt med hele vejen til Deira, hvor vi startede dagen i Spice souken.

Selvom de fleste besøgere i souken er turister er atmosfæren helt anderledes end i de andre turist-tætte steder i Dubai, og jeg elsker områdets små, snørklede gader og lokkende dufte fra de store sække med krydderier udenfor butikkerne. 

Mange gange ender jeg med at købe en masse ting, som jeg ikke har brug for, da de handlende er eksperter i overtalelse og let kan få dig overbevist om, at 100gram safran/karry/gule gummiænder vil gøre dit liv meget bedre. Denne gang gik vi igennem souken uden at indlede nogle forhandlinger, men jeg må da indrømme, at jeg var tæt på at kigge lidt nærmere på den der fantastiskduftende chaiblanding.

Vi skippede Gold souken, som ellers ligger lige ved siden af Spice souken, og tog i stedet en abra (en traditionel træbåd) over til den anden side af Dubai Creek. Turen over koster kun 1AED, og i prisen indgår den mest fantastiske udsigt af souk-områderne på begge sider.

På Bur Dubai-siden startede vi med at gå en tur gennem Textile souken. Jeg plejer at være ligeglad med de ihærdige sælgere, der prøver at overtale en til at komme og se nærmere på deres varer. Det er en del af oplevelsen, når man besøger en souk, og de fleste gange er et venligt, men bestemt smil samt en rysten på hovedet nok til, at de forstår, at man ikke er interesseret. Dog synes jeg tit at sælgerne i Textile souk er særligt insisterende, grænsende til det irriterende, og i lørdags var det faktisk så slemt, at vi endte med at forlade souken før tid, da vi blev trætte af at få kastet pashminaer efter os fra alle sider. Dog var det stadigvæk en sjov oplevelse, og Tina endte da også med at være glad for, at vi fik set området.

Da det blev frokosttid, gik vi hen til Local House, som er en restaurant, der er kendt for sin kamelburger. Vi havde begge to tænkt os at bestille burgere, men da vi først var fremme, havde ingen af os lyst til kamelkød alligevel, så vi nøjedes med hver sin kamelmilkshake i stedte. Tina fik en med jordbær, som smagte som jordbærmilkshakes plejer at smage, men min milkshake med mango var tyk og lunken, så jeg kunne slet ikke få den ned. Jeg er dog overbevist om, at den ville have smagt udmærket, hvis den var blevet serveret iskold. 

Hver gang jeg besøger dette område af Dubai lover jeg mig selv, at jeg vil komme tilbage snart, men Dubai Creek er langt fra Dubai Marina, og jeg er en doven usling, så det ender alligevel altid med, at jeg først kommer tilbage, når jeg har gæster hjemmefra. Det skal der laves om på, det lover jeg..

Læs mit blogindlæg om hvad man ellers skal se i Dubai

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.