fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Grillaften og stegt flæsk på Yuraku

Yuraku, restaurant i Dubai

Det var længe siden jeg sidst var forbi Asiana Hotel, for efter en ret skuffende fredags-buffet i starten af året, havde jeg nemlig ikke haft nogen større lyst til at komme tilbage. Da Shinae fortalte mig, at den japanske restaurant Yuraku på Asiana havde all-you-can-eat bbq med svinekød om tirsdagen, var jeg dog med på at give Asiana en chance til.

Vi samlede hurtigt resten af kliken, så vi var 8 personer i alt, der tog til bbq-aften i går. Vores bord var i et af de private rum, der også fungerer som karaoke-rum, så efter et stykke tid brød folkene i naborummet ud i koreansk K-Pop. Det var ret højt, men heldigvis lød det meget godt.

Vores bord havde en indbygget grill, så vi stegte selv vores kød. Den eneste slags svinekød de havde var noget, der mindede om stribet flæsk, men det smager jo dejligt, så ingen klager herfra. Der var også kinesisk hotpot (eller var det japansk shabu-shabu?) med i prisen, men grunden til at vi var der, var den grillede gris, så vores hotpots forblev urørte.

Barbecuen var virkelig god til prisen, men drinks var ret dyre. Jeg betalte 79AED for to dåsecolaer og en øl, hvilket jo nærmest er natklubspris. Hvis man har tænkt sig at drikke mere end en enkelt øl til maden, så er Sonamu’s Korean BBQ Night (også på Asiana) tirsdag og torsdag nok et bedre alternativ.

Restauranterne på Asiana plejede at have en loyal fanbase blandt koreanerne og japanerne i Dubai, men nu til dags virker det som om, de henvender sig mere til de filippinske expats i byen. Den filippinske restaurant Manila Grill åbnede for nylig i Asiana Hotel, og hotellet huser også den populære filippinske natklub Boracay. Udenfor Yuraku var der en stor plakat, der reklamerede for en Filippinsk Street Food Aften. Det lyder jo som et rigtigt spændende koncept, der helt sikkert skal undersøges nærmere:)


Yuraku, Asiana Hotel, Salah Al Din Street, Deira, Dubai 

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.