fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Den ny Bu Qtair – Stadigvæk et besøg værd?

Bu Qtair, fiskerestaurant i Dubai

Kan I huske fiskerestauranten Bu Qtair? For nogle år siden var stedet på alle Dubai-foodies læber, men så blev det besluttet at Bu Qtair skulle flytte over til den lille lystfiskerhavn på den anden side af gaden. Alle holdt vejret. Hvordan ville den nye Bu Qtair mon være?

Gamle Bu Qtair

Gamle Bu Qtairs unique selling point var først og fremmest placeringen. Luksushotellet Burj Al Arab var kun en kort gåtur væk, og i den modsatte retning havde man silhuetten af Sheikh Zayed Roads mange skyskrabere. Bu Qtairs skurvognskøkken, og de små plastikstole udenfor var en slående kontrast til de nye og polerede omgivelser.  I en by som Dubai, hvor franchises og importerede koncepter dominerer massivt, var Bu Qtair forfriskende autentisk og fuldstændig sin egen.

Bu Qtair begyndte at dukke op overalt. Restauranten var nævnt i de fleste rejseguides og blogs om Dubai, og jeg så endda en reklame fra Emirates med et billede af Bu Qtair. Fra at være en godt skjult hemmelighed for de særligt indviede, blev Bu Qtair en turistmagnet af dimensioner, og en af de ting, man skulle se, når man var i Dubai. Der er ingen tvivl om, at maden på Bu Qtair var god, men jeg tror de efterhånden kunne være kommet af sted med at servere hvad som helst. Folk ville stadigvæk komme, bare for at opleve stemningen.

Den ny Bu Qtair

Jeg besøgte den ny Bu Qtair en onsdag aften i januar. Det var lidt stille den dag, og der var ingen kø uden for restauranten. Med hensyn til bestilling af maden, var alt dog ved det gamle. Man vælger sin fisk (og nogle rejer ved siden af), som derefter vejes og prissættes.

Jeg var lidt skuffet over selve restauranten, som virkede ret steril. Der var højt til loftet og ingen dekoration på væggene. Terrassen ude foran var mere tiltalende, og jeg genså endda nogle af de farverige plastikskamler fra den gamle restaurant. Jeg fik en lille stegt fisk og et halvt kilo rejer. Det smagte rigtig godt, og meget bedre, end jeg huskede det fra gamle Bu Qtair. Jeg lagde også mærke til, at en hel skare af taxichauffører var inde på restauranten for at spise fish curry til frokost, og det forsikrede mig om, at vi vist ikke behøver at bekymre os om Bu Qtairs videre skæbne. Det kan godt være at der ikke er lige så mange turister, der kommer forbi i fremtiden, men man skal ikke glemme, at Bu Qtair altid har haft en yderst loyal fanbase blandt helt almindelige mennesker i Dubai.

Er Bu Qtair stadigvæk et besøg værd?

Selvom de nye omgivelser ikke er specielt unikke, så er historien bag restauranten bestemt nok til at retfærdiggøre et besøg, hvis man er i nabolaget. Bor man i Dubai Marina, på Palmen, i JLT eller i TECOM, så ligger Bu Qtair også kun en kort taxitur væk. Sunset Beach/Public Beach (stranden med den bedste udsigt til Burj Al Arab-hotellet) ligger i gangafstand til restauranten, så det vil også give god mening at tilbringe dagen ved stranden og spise tidlig aftensmad på Bu Qtair.

De masala-marinerede fisk og den orange fish curry smager rigtig godt, og har man ikke smagt Kerala-style fisk før, så er maden i sig selv også grund nok til at besøge Bu Qtair.

Kender man det indiske køkken og har man kun få dage i Dubai, er der nok andre ting, man hellere vil opleve end Bu Qtair.

Læs mit blogindlæg om gamle Bu Qtair her

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.