fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $40 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Smiling BKK – Thaimad som gør dig glad

Smiling BKK i Dubai

Opdatering: Smiling BKK har desværre lukket restauranten. Et andet godt sted jeg kan anbefale for autentisk thaimad i Dubai er Sticky Rice:

Læs mit blogindlæg om Sticky Rice her

Om 2 uger tager jeg til Thailand, så som opvarmning til rejsen spiste jeg frokost med Rachel i dag på Smiling BKK. Der er to Smiling BKK restauranter i Dubai. Den ene ligger godt gemt væk bag en benzinstation et sted i Jumeirah, og den opgav jeg på forhånd at finde. Den anden er næsten lige åbnet og ligger let tilgængeligt på Al Wasl Square, så det blev den, vi satte kurs mod.

Det er efterhånden ved at være nogle måneder siden, at jeg så Rachel sidst, så det var dejligt, at det kunne lade sig gøre at ses, inden jeg stikker af igen. Rachel er en fantastisk person, og jeg bliver altid i godt humør af at være sammen med hende. Hun har den sødeste lille datter Aria, som snart fylder 1 år, men som hun i dag havde ordnet pasning til, så vi kunne have lidt pigetid sammen.

Smiling BKK er wild and crazy og 100% kitsch, med en Mona Lisa med overskæg som overvågende skytshelgen overalt i restauranten. Retterne på menuen har de vildeste navne så som Amazing Ladyboy og Daytripping Buddha, men bag det hele gemmer der sig gedigne thailandske klassikere som Tom Yum Kung-suppe og Som Tam (papayasalat).

Midt på dagen var der ikke så mange mennesker, så vi kunne frit vælge, hvor vi havde lyst til at slå os ned. Vi fik udleveret en legetøjspistol, og fik at vide at vi bare kunne skyde med den, når vi var klar til at bestille.

Efter at have affyret et par salver med legetøjsgeværet, bestilte vi et Big Smile Sample Set bestående af forskellige slags friturestegt guf, samt en suppe og en salat med muslinger. Da jeg hørte, at Smiling BKK også havde sticky rice serveret på ægte nord-østthailandsk vis i flettede kurve, måtte vi også lige bestille to af dem.

Maden blev sat på bordet, i takt med at den blev færdig, og alt blev serveret ”family style” til deling.

Tjeneren havde (selvfølgelig?) en sort paillet-kasket på, og så var han for øvrigt fra Thailand. Det er svært at tage noget som helst seriøst, når en skægget Mona Lisa kaster sin skygge over en fra alle kanter, men maden var faktisk helt ok og priserne meget rimelige.

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, restaurants and things to do in New York City

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.