fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Veganske burgere på Bareburger – Farvel til oksekød

I går bestilte vi aftensmad fra Bareburger, som er en burgerkæde fra New York, der er blevet rigtig populær i Dubai. Vi ville gerne prøve deres veganske burgere, som skulle være nogle af de bedste af slagsen, og efter at have bladret lidt frem og tilbage i menuen (der er 8 forskellige veganske burgere at vælge mellem), besluttede vi os for at prøve The Duchess og The Golden State.

Der gik ikke lang tid før burgerne ankom, og de så virkelig lækre ud. ”De ligner almindelige burgere” var Pouls første kommentar, med stemmen fyldt med lige dele begejstring og overraskelse. Efter første bid kiggede vi begge mistroisk på hinanden, for det var simpelthen for godt til at være sandt. Var de mon kommet til at forbytte vores veganske bestilling med en omgang bisonburgere (de har nemlig også bison(!) på menuen)? Jeg ringede faktisk ind for at høre, hvad bøfferne i The Duchess og Golden State mon var lavet af, da jeg tænkte at de måske kunne have skrevet forkert i menuen. Fyren jeg talte med bekræftede dog at vores burgere var veganske og lavet med bøffer fra Beyond Meat.

Hvis vi ikke havde vist det, så ville vi aldrig have kunnet gætte, at det ikke var oksekød. Min burger, The Duchess, havde Portobello “bacon” og stegte løg, og smagte efter Pouls mening som en upscale-version af en dansk bøfsandwich, mens jeg syntes at hans burger, the Golden State, smagte lidt som In-N-Out burgerne gør på en god dag.

Jeg er vildt imponeret over at man kan få noget, der ikke er kød til at smage så meget af kød. Jeg har tidligere prøvet veganske burgere, og mens de har været ok …for veganske burgere, så har jeg ærligt talt ikke set dem som et værdigt alternativ til oksekødsburgere, af den gode grund at de ikke smagte som oksekød.

Det er anderledes med Beyond Meat-burgerne fra Bareburger, for de smager nemlig af kød, og de andre gode ingredienser gør, at det her er burgere, der let kan konkurrere med de fleste okse-/kyllinge-/bison-/whatever- burgere derude. De er ikke bare ok for at være veganske burgere, men universelt fantastiske, helt oppe i burgernes absolutte superliga. Så længe der er en Bareburger indenfor rimelig radius, er det derfor fra nu af  farvel til oksekødsburgere for mit vedkommende.


Bareburger, The Pointe, Palm Jumeirah, Dubai

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.