fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Hong Kong: Budaoweng – Hotpot på 23. etage

Budaoweng, hotpot i Hong Kong

Hong Kong er fyldt med skyskrabere, og det tog ikke lang tid, før vi fandt ud af, at nogle af byens bedste restauranter er placeret langt over gadeplan og ofte inde i et shoppingcenter.

Mandag aften tog vi med M og hendes veninde på hotpot-restauranten Budaoweng, som ligger på 23. etage i iSquare-bygningen. Budaoweng er en af de flotteste hotpot-restauranter, jeg nogensinde har været på, og udsigten var fantastisk. Vi bestilte oksekød, forskellige slags grøntsager, dumplings, tofu og struds(!), samt en såkaldt yin-yang gryde med to forskellige slags bouillon; en stærk og en mild. Et fad med forskellige slags saucer, olier og krydderier blev anbragt på bordet, så vi selv kunne blande hver vores dip, lige som vi ville have den, og derefter gik vi i gang med at dyppekoge vores mad. Jeg var ret vild med strudsen, som havde en saftig, delikat smag, der passede godt med min peanut/hvidløgsbaserede dip.

Jeg ved ikke, om det er fordi jeg ser kinesisk ud, men på restauranterne og i butikkerne i Hong Kong, taler alle kinesisk til mig. Når jeg gør opmærksom på, at jeg ikke forstår et ord, taler de bare endnu højere, som om de tror, at jeg med tiden vil forstå hvad de siger, hvis de bare taler længe nok og højt nok.

De andre gæster på Budaoweng var primært kinesere, og personalet talte ikke særlig meget engelsk. Jeg var derfor glad for, at vi var der med M og hendes veninde, så vi kunne lade dem stå for bestillingen af maden.

Det var et udsøgt måltid selvom den stærke suppe var så stærk, at både Poul og jeg fik tårer i øjnene og flammer i halsen. M forklarede af kilden til denne modbydelighed var Szechuan-peber, som er kendt for at være ekstremt stærk, og hun rådede os derfor til at undgå de små sorte peberkorn. Poul og jeg valgte dog helt at holde os fra den stærke suppe, better safe than sorry…

Jeg synes hotpot-konceptet er genialt, og jeg elsker denne sociale måde at indtage sit måltid på, men Poul har aldrig rigtigt fattet pointen (”Hvorfor skal jeg betale for at lave min egen mad?!?”), men jeg tror dog, at han nød den gode mad og de fine omgivelser på Budaoweng lige så meget, som jeg gjorde, og vi var i hvert fald begge enige om, at det havde været en rigtig hyggelig aften.

Min blog om Hong Kong


Budaoweng, 23/F, iSQUARE, 63 Nathon Road, Tsim Sha Tsui, Hong Kong

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.