fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

New York: 375º Thrice Cooked Fries – Lower East Sides bedste fritter

375 Thrice Cooked Fries, New York

375º Thrice Cooked Fries ligger lige på den anden side af gaden, og jeg er let at lokke indenfor. Deres pommes frites er nemlig helt perfekte, gyldne og sprøde, og nogle af de bedste, jeg nogensinde har smagt. Når man hører Thrice Cooked, altså stegt 3 gange, så tænker man sikkert, at de er blevet hevet op og ned i fritureolien 3 gange i træk, men der er noget mere i det. Først bliver fritterne dampet og let friturestegt, før de fryses ned for derefter at blive friturestegt endnu engang ved 375ºF som åbenbart er den ideelle temperatur for pomme frites-stegning. Jeg læste på 375º Fries’ hjemmeside, at deres kartofler kommer fra Idaho, og lidt nærmere online research gjorde det hurtigt klart, at Idaho er kartoflernes superliga i USA.

Fritterne kommer med alle mulige slags toppings, og mens jeg har luret nysgerrigt på både deres Swedish Poutine (med svenske kødboller) og Bahn Mi (”som en vietnamesisk sandwich med pommes frites”) ender jeg alligevel altid med at bestille de helt almindelige pommes frites, der serveres i et papirkræmmerhus med sauce ved siden af. Man kan vælge mellem belgiske (thick-cut) eller klassiske franske pommes frites, der kommer i 3 forskellige portionsstørrelser. En Regular er for det meste stor nok til mig, for sammen med de forskellige saucer, mætter det faktisk rigtig godt.

Saucerne koster 1,25 $/stk, men der er så mange at vælge imellem, at man selvfølgelig bliver nødt til at prøve 3 for 3,5 $. I tvivl om hvilke saucer du skal vælge? Så foreslår jeg White Truffle Mayo, Chipotle-Tomatillo Ketchup og Cheddar Cheese sauce.

375º Thrice Cooked Fries, 124 Ludlow Street, Lower East Side, New York

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.