fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Opskrift: Burmesiske Banan Wraps – Tea Garden i Mae Sot

De små pakker med kokos og banan smager fantastisk, og så er de lette at lave. Bananbladene fungerer som naturlig emballage så de er lette at medbringe i madpakken for farmere som arbejder ude på markerne.

Jeg synes dog de smager bedst, mens de stadigvæk er varme, direkte fra steameren, som en sød snack efter middagen, serveret med en kop varm te.

Ingredienser (6 wraps)

1½ banan

2,5 dl rismel

6 bananblade

2 spsk sukker

1 kokosnød

1 knivspids salt

1 knivspids bagepulver

Riv kokosnøden og sæt den til side til senere.

Derefter smuldres og æltes banan, rismel, sukker og salt med hænderne, indtil det bliver til en ensartet, klæg dej.

Inden man anvender bananbladene, skal de vaskes, og bruger man friske bananblade direkte fra palmen skal de også gøres bløde. Dette foregår ved at man i en jævn bevægelse hurtigt kører bladet over flammen fra et gasblus, og her gælder det om at passe på fingrene, så man ikke brænder sig. Har man ikke nerver til gasblusmetoden kan man også lægge bladene 5-10 minutter i en ovn der er forvarmet til 100°C. Det gør bladene bløde og giver dem en flot grøn farve, og så er de klar til brug:)

Pak dejen i bananbladene, der enten kan foldes som firkanter eller som små pyramider. Se i videoen nedenfor hvordan man gør.

De små banan-wraps skal dampes i 15 minutter. Man kan tjekke om de har fået nok ved forsigtigt at stikke en kniv gennem bananbladet. Hvis der ikke flyder dej ud, så er de færdige. Dog er det bedre at give dem lidt for meget end for lidt, så er man i tvivl, så giv dem nogle minutter mere.

Spises varme sammen med friskrevet kokos.  

Læs mit blogindlæg om hvordan vi hentede bananblade i Tons have

Om Tea Garden i Mae Sot, Thailand

Tea Garden er restauranten hos Borderline Collective i Mae Sot. Borderline støtter migranter og flygtninge fra Myanmar, og Tea Garden serverer de lækreste burmesiske retter tilberedt med masser af kærlighed af kokken Nge Nge. Restauranten ligger i en hyggelig lille gårdhave ved siden af Borderline Shop, som en stille oase få skridt fra hovedvejen der går gennem Mae Sot. Klientellet er et mix af internationale NGO-arbejdere og lokale thailændere, og der er rigtig mange stamkunder. Alle retterne er vegetariske og mange er også veganske. Tea Garden tilbyder også madlavningskurser, så man selv kan lære at lave deres lækre retter.

Tea Garden at Borderline Collective, 674/14 Intharakeeree Road, Mae Sot, Thailand

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.