fbpx

Free standard shipping within the US on orders over $30 (otherwise shipping is $5). 

Dubai: Frokost på Tomo

tofu på Tomo, Dubai

Jeg er rigtig dårlig til at huske fødselsdage og mærkedage, og hvis det ikke var for den der Birthdays-app, jeg har på min telefon, så ville ingen af mine venner nogensinde modtage fødselsdagshilsner fra mig. Poul er rigtig god til datoer, men han er dårlig til at tolke pigesprog, og da jeg er den type, der altid siger, at jeg aldrig ønsker mig noget til min fødselsdag, er det flere gange sket, at Poul ganske enkelt ikke giver mig noget. Så bliver jeg selvfølgelig sur og jager ham ud for at købe en gave til mig alligevel.

Som I nok kan forstå, så er mærkedage derfor ikke nogen stor ting hjemme hos os, men i stedet er vi rigtig gode til at gøre spontane ting for at pifte hverdagen lidt op.

I tirsdags havde ingen af os planer i løbet af dagen, så vi besluttede os for at tage ud at spise frokost på Tomo, som er en japansk restaurant i det smukke, pyramideformede Raffles hotel. Det er ved at være længe siden, jeg sidst besøgte Tomo, men heldigvis var alt som det plejede at være. Tomo er jo min japanske yndlingsrestaurant udenfor Japan og jeg elsker deres simple, men altid lækre mad. Udsigten fra gulv-til-loft-vinduerne bidrager også til oplevelsen, men jeg må sige, at jeg foretrækker udsigten om aftenen, hvor man ser lyset fra alle bygningerne og ikke alt sandet og byggepladserne.

Poul fik en stor skål miso-ramen, mens jeg bestemte mig for en menu med sashimi, ris og misosuppe. Vi delte også en portion agedashi-tofu, som er silketofu serveret i en lækker sauce og toppet med forårsløg. Det er en af de retter, jeg altid foreslår folk, der ikke har smagt tofu at prøve som noget af det første, og selvom man ikke kan lide tofu, så vil jeg uden tvivl anbefale, at man giver agedashi tofu en chance.

Jeg arbejder på at lægge flere billeder op af mig selv i mine blogindlæg, men mit kamera er svært at bruge, og Poul har tålmodighed som et 5-årigt barn, hvad angår at tage billeder før vi spiser. Jeg ender derfor for det meste som en sløret klump i forgrunden, mens tapet og andre baggrundsdetaljer fremstår knivskarpt. Hmm.


Jeg elsker japansk mad, og jeg kan blive helt lyrisk, når jeg finder en god japansk restaurant. Tomo er en af de allerbedste japanske restauranter, jeg nogensinde har besøgt udenfor Japan, og jeg kan derfor på det varmeste anbefale et besøg.

Udover sushi (som hos Tomo er i en klasse for sig) finder man også mindre velkendte japanske retter som for eksempel katsu-don (kotelet på ris) og natto (fermenterede sojabønner).

Tomo ligger i toppen af det imponerende pyramideformede Raffles hotel ved siden af Wafi Mall, nogle kilometer fra Dubais internationale lufthavn. Væggene er af glas, så man har en fantastisk udsigt til alle sider, hvis man altså kan løsrive blikket fra al den lækre mad.

Man kan både bestille enkelte retter eller menuer, der inkluderer suppe, ris og dessert og priserne er meget overkommelige, den høje kvalitet af maden taget i betragtning. De fleste hovedretter koster under 100AED og et budget på omkring 2-300AED burde være mere end rigeligt til et par forskellige retter og en iskold Asahi fadøl, men hvis man kun bestiller sushi, bliver det selvfølgelig lidt dyrere.

Ramen og yakitori – Middag på Tomo uden sushi


Tomo, Wafi City, Raffles Hotel, Umm Hurair 2, Dubai

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, beauty, and wellness.  

Mitzie Mee Shop

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get all the latest blog posts about New York City straight to your inbox every Sunday along with special offers, deals, and news from my shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.