Florida er sol, strand og palmer, men også meget mere end det. Her finder du nogle af USA’s bedste strande, hyggelige kystbyer, store forlystelsesparker og et kæmpe udvalg af gode restauranter. Uanset om du rejser hertil for at slappe af med en drink ved poolen, tage på roadtrip gennem staten eller besøge Orlando og Miami, er der masser at opleve. I min Florida guide deler jeg mine egne erfaringer og anbefalinger til hoteller, restauranter og ting, man bør opleve. Jeg skriver kun om de steder, jeg selv har besøgt, og som jeg synes er værd at tage med på rejsen. Her finder du både klassikere og personlige favoritter, alt sammen samlet for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din tur til Florida.
Resorts er ellers ikke lige mig, men jeg havde en bonusovernatning som jeg skulle have brugt, så jeg checkede ind på Ritz-Carlton i Fort Lauderdale, så jeg kunne nyde solen …