Billund - Fredericia - Kolding - Vejle
Jeg voksede op i en lille landsby lige uden for Fredericia, så Destination Trekantområdet har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og selv efter mange år med rejser rundt i verden er det stadig her, jeg føler mig hjemme. Fredericia er byen, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom, og det er også den by, jeg tænker på som mit hjem, når nogen spørger, hvor jeg kommer fra. Senere i livet har jeg arbejdet på hospitalet i Kolding, og i flere år fløj jeg ud af Billund Lufthavn som cabin crew. Gennem arbejde, familie og hverdag har jeg derfor tilbragt rigtig meget tid her i området og har haft rig lejlighed til at udforske byerne, naturen og kysten. Der er virkelig meget at opleve her. Historiske byer, smuk natur, gode restauranter og masser af oplevelser. Det er en af de letteste områder at besøge i Danmark, uanset om du flyver til Billund eller er på tur rundt i Jylland. Her på bloggen deler jeg mine favoritter fra Destination Trekantområdet. De restauranter jeg vender tilbage til, caféer der er værd at lægge vejen forbi, og de steder og oplevelser jeg vil anbefale, hvis du vil opleve noget af det bedste, Destination Trekantområdet har at byde på.