Bali har det hele. God mad, fantastisk natur, og smukke strande med blødt sand og turkisblåt vand. Første gang jeg rejste dertil, var det strandene, der trak, men med årene er øen kommet til at betyde meget mere for mig end det. Havet, den varme luft og det afslappede tempo gør at Bali har en særlig evne til at få tempoet ned og få mig til at være mere til stede i øjeblikket. Det meste af min tid på Bali er delt mellem strandene og Ubud. På strandene kobler jeg af med lange eftermiddage ved vandet, solnedgange og sand mellem tæerne. I Ubud finder jeg indre ro med yoga, meditation og lækker mad. På bloggen deler jeg det Bali, jeg har lært at kende gennem årene. Stederne jeg har boet, restauranterne jeg vender tilbage til, og de små steder jeg har opdaget undervejs. Stranddage, rismarker, frokoster på warungs og en kold Bintang i solnedgangen.
Vi havde en fantastisk eftermiddag på Raffles spa, hvor vi fik en times balinesisk massage i de lækreste omgivelser. Det begyndte allerede da vi ankom og fik serveret en kold …