Efter at have tilbragt formiddagen på Ocean park Beach fandt vi en lille hyggelig familiedrevet restaurant, Molini’s, hvor vi spiste frokost. Menukortet hang håndskrevet i en ramme på væggen, og ejeren kom selv hen til bordet og gennemgik alle retterne på menuen med os. Han talte med den rolige selvfølgelighed, man kun har, når man står inde for det, man serverer.

Vi var nysgerrige på Gandinga guisada, men her stoppede ejeren os venligt men bestemt. Gandinga er en traditionel stuvning lavet på indmad, typisk lever og hjerte, skåret i små tern og simret i en krydret sauce med sofrito og kartofler. Det er rustik mad med markant smag og rødder i en madkultur, hvor man bruger hele dyret. Ejeren sagde det var en af hans yndlingsretter, men hvis vi ikke brød os om indmad, skulle vi vælge noget andet. Steve er ikke den store fan af lever, så vi takkede for advarslen og gik videre i menuen.

Vi endte med at bestille Sancocho som er en fyldig puertoricansk suppe, med kød, grøntsager og majs, der havde fået lov at simre længe. Smagen var dyb og afrundet, og den mættede som en stor varm krammer.

Vi bestilte også Arroz con Pollo (ris med kylling) med de karakteristiske gule ris, som man ser overalt på øen. Farven kommer typisk fra annatto (også kaldet achiote), som er små frø der trækker i olie og giver både den varme gyldne kulør og en mild, let nøddeagtig smag. Risene var virkelig gode og havde også smag fra sofrito, den aromatiske base af løg, hvidløg, peberfrugt og urter, som danner fundamentet i så mange puertoricanske retter. På tallerkenen var der også stegte plantains og en stor skive fra en stor avocado.

Ved siden af fik vi en lille skål med bønner, som næsten stjal billedet, i hvert fald for mig. Smagen var intens og kompleks, og igen var det sofrito, der gav dybde. Det er fascinerende, hvor meget karakter en så enkel ret kan have, når den tilberedes rigtigt. Seriøst nogle af de bedste bønner jeg har smagt.

Portionerne var store og vi skulle mod lufthavnen, så vi sprang desserten over. Kort efter sad vi i en taxa på vej mod lufthavnen med smagen af gule ris, sofrito og stegte plantains som det sidste minde. Det var en værdig og meget velsmagende måde at sige farvel til Puerto Rico på.

Molini’s, 1859 Puerto Rico, 1857 C. Loíza, San Juan, 00911, Puerto Rico

Cafetería Mallorca er en klassisk café i Old San Juan. Stemningen er livlig men afslappet. Her sidder lokale side om side med de få turister som er blevet lokket indenfor af de lækre brød og kager der ligger og frister i vinduet. De bedste pladser er ved disken. Her kan man følge med i det hele, og personalet har for det meste tid til en snak.

Cafetería Mallorca er kendt for deres Mallorcas, som er en let sød gærbolle, inspireret af den spanske ensaïmada, som er en klassisk bolle fra Mallorca. Ensaïmadaen kom til Puerto Rico med spanske immigranter i kolonitiden, hvor opskriften gradvist blev tilpasset lokale smagspræferencer og udviklede sig til den bløde Mallorca, som i dag også bruges som sandwichbrød med fyld som jamón, ost og æg. På Cafetería Mallorca er der en hel sektion i menuen dedikeret til forskellige Mallorca-sandwiches. Der er mange varianter at vælge imellem, så jeg spurgte manden bag disken, hvilken der var den mest populære. Han svarede uden tøven, at Mallorca con Jamón y Suizo (Mallorca med skinke og schweizisk ost) er en af favoritterne, så den bestilte jeg. Steve bestilte en Mallorca con Jamón, queso y huevo (Mallorca med skinke, ost og æg). Vi var begge to en smule skeptiske med hensyn til hvordan den søde bolle med flormelis ville fungere sammen med skinke og ost, men det viste sig at være rigtig godt.

Det var rigtig lækkert med æg i sandwichen som Steve havde, men schweiziske ost er bedre end den ost der var i Steves bolle, så kommer du forbi Cafetería Mallorca vil jeg anbefale at du bestiller den Mallorca Steve bestilte men med schweizisk ost.

Der er ikke nogle fancy espressomaskiner hos Cafetería Mallorca, så vi bestilte hver sin café con leche som blev serveret i en lille plastikkop. Med lidt sukker smagte den ganske fortrinligt. Ud over Mallorcas er der et stort udvalg af kager i montren samt klassiske puertoricanske morgenmadsretter. Der er også forskellige frokostretter på menuen, men der er ingen tvivl om, at det er de lune Mallorcas, der er hovedattraktionen.

Cafetería Mallorca, 300 C. de San Francisco, San Juan, 00901, Puerto Rico

Den tropiske regnskov El Yunque var en af de ting, vi allerede hjemmefra havde besluttet, at vi ville opleve. Regnskoven ligger midt i Puerto Rico, mindre end en times kørsel fra San Juan, og det er den eneste regnskov i det amerikanske National Forest-system. El Yunque National Forest ligger i den nordøstlige del af Puerto Rico og dækker et bjergområde på omkring 11.000 hektar. Regnskoven er kendetegnet ved høj luftfugtighed og hyppig nedbør, som er med til at holde vegetationen tæt og området gennemskåret af floder og vandfald. Højdeforskellene betyder at både klima og landskab ændrer sig, jo længere man bevæger sig op i skoven.

Vi ankom til El Yunque lige efter middag og var spændte på, om der mon stadig ville være ledige parkeringspladser. Det var der heldigvis. Vi fandt en plads tæt på der, hvor El Yunque Trail starter, og kunne derfra gå direkte ind i regnskoven. Stien går gennem tæt bevoksning men flere steder åbner skoven sig, så man kan se ud over landskabet, hvor alt er grønt og frodigt ogpræget af det fugtige klima. Selve stien op til El Yunque Peak, som er en af de højeste toppe i området, var lukket den dag, så efter at have vandret lidt over en kilometer vendte vi om igen og gik tilbage samme vej som vi kom fra.

Inden turen havde vi sikret os at der hverken var giftige slanger eller kæmpeedderkopper i El Yunque. Vi så faktisk ingen dyr undervejs bortset fra et lille firben, men vi hørte mange forskellige fugle og diverse junglelyde langs vejen.

Selvom det var fugtigt var stien forholdsvis tør og nem at gå på. Jeg havde ellers hørt, at der ofte kan være mudret og glat, men forholdene var rigtig gode den dag vi var der. Vi havde bare almindelige sneakers på, hvilket fungerede udmærket på den korte strækning vi gik. Har man vandresko med ankelstøtte, er det dog altid en fordel, især hvis stierne er våde eller man har tænkt sig at begive sig ud på en længere vandring.

Da vi kørte tilbage mod indgangen af El Yunque gjorde vi stop ved Baño Grande som er et stort, kunstigt svømmebassin anlagt i 1930’erne som en del af et rekreativt projekt i området. I dag må man ikke bade der, men bassinet ligger flot omgivet af grønne skråninger og tæt vegetation og er et oplagt sted at gøre et kort ophold og tage billeder.

Lige ovre på den anden side af vejen for Baño Grande ligger La Coca Falls. Vandfaldet falder direkte ned ad klippen ikke langt fra vejen, og selvom det ikke er et særlig stort vandfald, er det flot og helt sikkert et foto-stop værd.

Det var en skøn dag med høj sol og gode vandreforhold. Vi havde rigeligt at drikke med, og tog den med ro. Man kan booke guidede ture i El Yunque, men regnskoven er nem at besøge på egen hånd og kræver ikke meget planlægning. Vi nød at kunne bevæge os rundt i vores eget tempo og selv bestemme, hvor langt vi ville gå, og hvad vi ville se.

Hvordan kommer man til El Yunque?

Vi kørte i vores lejebil fra San Juan til El Yunque. Den hurtigste rute er at køre mod øst ad PR-26, som går over i PR-66. PR-66 er en betalingsvej og den hurtigste måde at komme frem. Når PR-66 slutter ved Río Grande, fortsætter man kort ad PR-3 og drejer derefter ind på PR-191, som fører direkte ind i regnskoven.

Vil man undgå betalingsveje, kan man blive på PR-3 hele vejen, men turen tager i så fald længere tid.

Selve køreturen fra San Juan til El Yunque tager cirka 35-45 minutter. For os tog det lidt længere tid, da vi tankede undervejs, købte proviant og stoppede ved Coffee at the View for morgenmad.

Den sidste del af turen langs PR-191 går op i bjergene. Der er hårnålesving og enkelte smalle passager, og der var en hel del vejarbejde da vi var der, men der er autoværn og fine køreforhold, og trafikken glider roligt. Jeg ville ikke tøve med selv at køre derop igen.

Man kan også booke guidede udflugter med transport fra San Juan, hvis man ikke har lyst til at køre selv.

Jeg vil ikke anbefale at tage Uber, da de ikke har tilladelse til at hente passagerer inde i parken og i princippet kun må hente folk ved indgangen, hvorfra der er rigtig langt til der hvor de forskellige hiking trails starter og slutter.

Praktiske tips til at besøge El Yunque

Der er meget begrænsede muligheder for at købe mad inde i parken. Vi spiste morgenmad inden og havde snacks med.

Husk at tage rigeligt at drikke med. Det er varmt og fugtigt, og man bliver hurtigere tørstig end man tror.

Der er få skraldespande langs stierne, men tag så vidt muligt dit affald med dig ud af nationalparken igen.

Der er ikke faste klokkeslæt for selve regnskoven og stierne. Man må færdes i parken i dagslys, men ikke efter mørkets frembrud. Det er også derfor, man typisk anbefales at ankomme relativt tidligt, især hvis man vil ud på nogle af de længere vandringer.

Jeg vil anbefale at du ankommer tidligt om morgenen især i højsæsonen og i weekenderne, hvor parkeringen hurtigt kan blive fyldt. Vi var heldige at få plads, selvom vi ankom sent, men hvis jeg skulle af sted igen ville jeg nok sigte på at være der omkring kl. 8 om morgenen.

Mobilforbindelsen er ustabil inde i regnskoven. Tag et billede af kortet over stierne, inden du begynder at gå.

Det er gratis at besøge El Yunque National Forest. Der findes et visitor center, El Portal de El Yunque Rainforest Center, hvor man kan lære mere om regnskoven. Entréen koster $8 (2026).

Vil man bade i nogle af søerne, floderne eller vandfaldene, skal man huske badetøj, skiftetøj og håndklæde.

---

Reklame

---

På vej mod El Yunque stoppede vi hos Coffee at The View for at spise morgenmad. Caféen er lille og uprætentiøs, og der er ikke gjort meget ud af indretningen, men stemningen er venlig og afslappet, og der er overraskende hyggeligt på trods af placeringen ikke særlig langt fra den store PR-3 motorvej.

Menuen består af klassiske brunchretter uden noget større lokalt twist. Æg, omeletter, pandekager og kaffe. Det hele virkede velkendt, men da vi spurgte ind til deres Pumpkin Cakes kunne den søde kvindelige servitrice fortælle at det var pandekager med græskar og at det var en af deres specialiteter, lavet efter hendes gamle bedstemors opskrift. Det var nok til at fange min opmærksomhed, så dem bestilte jeg. Pandekagerne var lavet med kanel og puddersukker og havde en dejlig krydret smag. De blev serveret med sirup og bacon på toppen og smagte krydret og godt.

Steve bestilte en omelet med skinke og ost som blev serveret med brødskiver med hvidløgssmør og feta ved siden af. En ret mærkelig kombination, men omeletten smagte udmærket. Kaffen fortjener også at blive nævnt. Vi havde luret i forvejen og set at der var en seriøs espressomaskine derinde bag disken, og kaffen viste sig også at være virkelig god.

Da vi ankom lagde vi mærke til en kæde foran indgangen til caféen, hvilket vi synes virkede lidt underligt. Var man mon bange for at der ville komme nogen og stjæle deres espressomaskine? Vi spurgte ind til kæden og fik forklaret, at der nogle gange ankommer flere busser med gæster på samme tid. For at holde styr på køen og undgå, at folk bare stormer ind, har de derfor sat kæden op, og det gav jo god mening.

Coffee at The View er nok ikke et sted man vil køre en kæmpe omvej for at besøge, men det er et rigtig fint sted at stoppe for en bid mad og en god kop kaffe, hvis man alligevel er på vej op mod eller hjem fra El Yunque.

Coffe at the View, Marginal Palmer, 197 Calle 10 Suite 1A, Río Grande, 00745, Puerto Rico

---

Reklame

---

---

Reklame

El Morro ligger for enden af Old San Juan og er let at nå til fods fra den gamle bydel. Vi gik derud ad stien langs vandet, som er en fin lille tur som man sagtens kan overkomme i varmen og som giver god fornemmelse for fæstningens placering i landskabet. På vejen så vi flere iguanas, og en af dem var godt nok en ordentlig krabat. Godt at vide at de er planteædere og ret fredelige af natur.

El Morro hedder officielt Castillo San Felipe del Morro og blev opført af spanierne i slutningen af 1500-tallet som led i forsvaret af San Juan og indsejlingen til bugten. Placeringen er strategisk og efterlader ingen tvivl om formålet. Fæstningen ligger på et klippefremspring med frit udsyn over Atlanterhavet og fungerede i århundreder som byens vigtigste militære værn mod angreb fra søsiden. I lange perioder var den et centralt element i det spanske koloniforsvar i Caribien.

Set udefra virker El Morro massivt og kompromisløst. De tykke stenmure rejser sig direkte fra klipperne og signalerer funktion frem for æstetik. Det er et anlæg bygget til at holde stand. Kommer man tættere på, bliver proportionerne tydelige. Murene er høje, vinklerne skarpe, og fæstningen fremstår lukket og konsekvent i sit udtryk.

Vi valgte at gå hele vejen rundt om fæstningen, men ikke indenfor. Det viste sig at være rigeligt, for udefra får man et klart indtryk af både skala og formål.

El Morro var en del af et større forsvarssystem, som også omfattede andre fæstningsværker i San Juan. Gennem århundreder blev anlægget udbygget og tilpasset i takt med nye militære behov. Det betyder, at fæstningen i dag fremstår som et sammensat, men sammenhængende anlæg, hvor flere perioder er indlejret i samme struktur.

Foran fæstningen ligger de store græsarealer, som i dag bruges af både lokale og besøgende. Her gås ture, flyves drager og holdes pauser med udsigt over havet. Det står i kontrast til fæstningens oprindelige funktion, men giver også en fornemmelse af, hvordan stedet har ændret rolle uden at miste sin betydning.

El Morro kan besøges indefra, men jeg synes ikke det er nødvendigt for at få noget ud af besøget og har man begrænset tid, er det fuldt tilstrækkeligt at opleve fæstningen udefra. Er man en fæstningsnørd med begrænset med tid vil jeg anbefale at man går indenfor i den anden fæstning, San Cristóbal i stedet, da der er noget mere at se.

El Morro, 501 Calle Norzagaray, San Juan, 00901, Puerto Rico

Catedral de San Juan Bautista ligger midt i Old San Juan ud til Plaza de Armas. Den ligger også lige over for Café Caleta, hvor vi havde spist morgenmad, så det var oplagt at gå derover bagefter. Udefra er katedralen forholdsvis anonym. Facaden er enkel og falder ikke i øjnene på samme måde som de farverige bygninger omkring pladsen. Sammenlignet med mange europæiske katedraler mangler den både monumental skala og prangende udsmykning. Den signalerer ikke magt eller storhed, men fremstår mere afdæmpet og funktionel i bybilledet.

Indenfor ændrer stemningen sig med det samme. Temperaturen er lavere, lyset mere dæmpet, og rummet føles overraskende intimt. Der er ingen dramatisk arkitektur eller overdådig dekoration, men snarere en rolig og næsten nøgtern atmosfære. Udsmykningen består af religiøse malerier, sidekapeller og enkelte markante elementer.

Katedralen blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1500-tallet, kort efter spaniernes ankomst til Puerto Rico, og regnes for at være en af de ældste katedraler i Nord- og Sydamerika. Siden da har bygningen været ramt af både orkaner, brande og tidens slid og er blevet restaureret adskillige gange. Det betyder, at katedralen i dag ikke repræsenterer én arkitektonisk stil eller periode, men snarere et samlet udtryk formet af nødvendighed og kontinuitet. Her har holdbarhed og funktion ofte vejet tungere end pragt.

Sammenlignet med mange andre katolske katedraler er Catedral de San Juan Bautista bemærkelsesværdigt beskeden. Hvor europæiske katedraler i dag ofte fungerer som historiske monumenter og turistattraktioner, er Catedral de San Juan Bautista stadig tydeligt en aktiv kirke. Den bruges af lokale, og der er ingen skarp opdeling mellem menighed og besøgende. Man kan komme forbi, mens der bliver gjort klar til messe, eller mens folk sidder stille på bænkene.

Et af de mest iøjnefaldende elementer i katedralen er mindet om Carlos Manuel Rodríguez. Han var lægmand og ikke præst, men spillede en vigtig rolle i den katolske kirke i Puerto Rico i midten af 1900-tallet, især gennem undervisning og formidling af troen. I katedralen er han fremstillet i jakkesæt og ikke i gejstlige klæder. Det skiller sig ud i et rum, hvor religiøse figurer normalt er klædt i kirkelige dragter. Hans tilstedeværelse understreger, at kirkelivet her ikke kun har været båret af præster, men også af engagerede lægfolk. Carlos Manuel Rodríguez blev senere saligkåret som den første person fra Puerto Rico.

Noget af det interessante ved katedralen er netop, at den ikke forsøger at imponere. Den mangler de visuelle virkemidler, som mange forbinder med store katolske kirker, men fremstår i stedet som et sted, der har været en del af byens hverdag gennem århundreder.

Catedral de San Juan Bautista er et oplagt stop, når man bevæger sig rundt i Old San Juan. Besøget kræver ikke lang tid og ingen forberedelse, og giver et godt indblik i byens historie og den rolle, kirken har spillet. Helt klart et besøg værd.

2026: Man betaler ikke entré. Catedral Basílica Menor de San Juan Bautista er gratis at besøge, men der er en anbefalet donation, ikke et krav. Når man går ind, står der en donationsboks nær indgangen.

Catedral Basilica Menor de San Juan Bautista, 151 Calle del Cristo, San Juan, 00901, Puerto Rico