Seoul: Spareribs til frokost på Oneunjeong

Seoul: Lunch at Oneunjeong - Pork Rib Restaurant

Efter en lang dag med sightseeing i Seoul var vi mere end almindeligt sultne, så da Shinae foreslog frokost på Oneunjeong, var vi ikke svære at overtale. Det viste sig at være et virkelig godt valg.

Oneunjeong er kendt for jjokgalbi, koreanske spareribs (fra gris) marineret i en sauce der kan være både sød, salt og spicy. I modsætning til klassisk galbi, der ofte serveres i store stykker, er jjokgalbi skåret i mindre bidder, som er nemme at spise og som nærmest inviterer til, at man dropper bestikket og bruger hænderne. Spareribs’ne bliver grillet lige ude foran restauranten, så hele gaden dufter af lækker barbecue.

Vi nåede knap nok at sætte os, før der blev delt forklæder og handsker ud så vi var klar til at gå i krig. Kødet var helt utroligt mørt og saftigt, og blev serveret med et godt udvalg af lækre banchan (små sideretter), alle sammen virkelig gode. Man kan spise spareribs’ne som de er, direkte fra benet, eller man kan pakke kødet ind i et salatblad med lidt ssamjang. Begge dele fungerer perfekt, alt efter humør.

Stemningen på Oneunjeong er afslappet og uden dikkedarer. Det føltes meget lokalt, og vi var vist de eneste udenlandske gæster den dag. Hvis du endnu ikke har prøvet jjokgalbi, er Oneunjeong et virkelig godt sted at starte.

Oneungjeong Jjokgalbi, 22 Jahamun-ro 1-gil, Jongno District, Seoul, South Korea

Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Sydkorea har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Jeg er adopteret fra Korea og gennem årene er jeg vendt tilbage mange gange. Hver eneste rejse har fået mig til at holde endnu mere af landet. Maden, stemningen, mødet mellem gammelt og nyt og ikke mindst menneskerne, der gør hvert besøg mindeværdigt. På bloggen deler jeg mine oplevelser fra mine rejser. De måltider der gjorde særligt indtryk, de steder jeg altid vender tilbage til, og de små øjeblikke der gør det så sjovt at rejse i Korea. Uanset om du planlægger en rejse eller bare er nysgerrig på landet, håber jeg du kan finde inspiration her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Sydkorea - Seoul

Reklame
Powered by GetYourGuide
Reklame