Min Guide til Græskarudskæring – Sådan skærer du det perfekte græskarhoved

A Simple Guide to the Perfect Halloween Pumpkin

Steve og jeg gik all in på Halloween-stemningen, så ud over at finde det helt rigtige græskar, skulle der selvfølgelig også skæres et klassisk græskarhoved. Det var lidt af et projekt, men det var faktisk ganske hyggeligt og resultatet blev rigtig fint. Vi endte med at stille vores græskarhoved på altanen, og det så virkelig fint ud om aftenen med lyset tændt og skabte helt klassisk Halloweenstemning midt i New York. Her er min guide til, hvordan du skærer et klassisk, smukt græskarhoved:

1. Vælg det rigtige græskar
Gå efter et græskar med en jævn overflade og en solid stilk. Det skal føles tungt i forhold til sin størrelse og lyde hult, når du banker let på det. Undgå græskar med bløde pletter eller mug – de rådner hurtigt.

2. Skær låget af
Brug en skarp, savtakket kniv og skær låget i en let vinkel (som et låg på en gryde), så det ikke falder ned i græskarret senere. Du kan også skære bunden af i stedet for toppen – det gør det nemmere at sætte et lys ind bagefter.

3. Fjern indmaden
Skrab kerner og trevler ud med en stor ske eller isske. Gem gerne kernerne, for de kan ristes i ovnen med lidt olie og salt og smager rigtig godt. Skrab græskarrets inderside, til væggene er ca. 2–3 cm tykke. Det gør det lettere at skære motivet ud.

4. Tegn dit motiv
Brug en vandopløselig tusch eller en blyant til at tegne ansigtet op. Klassiske trekantede øjne og et bredt grin virker altid, men du kan også finde gratis skabeloner online, hvis du vil lave noget mere avanceret.

5. Skær ud
Brug en lille, savtakket kniv eller et specielt græskarskærersæt. Start med de mindste detaljer først, og arbejd dig udad. Tryk ikke for hårdt – lad kniven save sig igennem i stedet for at presse.

6. Giv det lys
Sæt et LED-lys eller et lille fyrfadslys ind. LED er klart at foretrække da det holder længere og er sikrere. Hvis du alligevel bruger levende lys, så skær et lille lufthul i toppen, så varmen kan slippe ud.

7. Sådan holder græskarret længere
Pensl de udskårne kanter med lidt citronsaft eller vaseline for det hjælper med at forhindre udtørring. Opbevar græskarret køligt om natten, fx udenfor på altanen.

Bonus-tip: Hvis du vil have dit græskar til at se lidt mere professionelt ud, så prøv at skære uden helt at gå igennem skallen. Fjern bare det orange yderlag på udvalgte steder. Det giver en flot, glødende effekt, når lyset tændes.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til Mitzie Mee Style, min blog om mode, beauty, wellness og DIY. Jeg tester nye produkter, prøver behandlinger og holder øje med trends og tendenser. Nogle dage er det et serum jeg ikke kan slippe, andre dage er det et par sko jeg bruger hele tiden, og ind imellem er det bare mig der forsøger at fikse eller lave et eller andet derhjemme. Hvis du kan lide ærlige reviews, hverdagsluksus og et kig ind i, hvad jeg går op i lige nu indenfor beauty, wellness, mode og livsstil, så er du landet på det rette sted.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Want to know what’s going on behind the scenes? My weekly newsletter is where I share a more personal side of my life — the trips I'm planning, the recipes I'm cooking, and the everyday moments that don’t always make it to the blog. If you’d like to stay in the loop and get a first look at what’s happening behind the scenes at Mitzie Mee, I’d love for you to join. Just sign up below — I’ll save you a seat.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

Mitzie Mee Style

Schwanen Garten Treatment Essence
24,00 €

Hvis din hud trænger til lidt ekstra fugt og ro på de dage, hvor den føles tør eller bare lidt uoplagt, så er Treatment Essence fra Schwanen Garten virkelig fin at have med i rutinen. Det er en let, men serumagtig toner, der giver langvarig fugt og efterlader huden blød, fyldig og med et friskere udtryk. Man bruger den morgen og aften, og den passer til alle hudtyper og er et rigtig godt valg, hvis du gerne vil have en essence med rene, plantebaserede ingredienser.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.
12/16/2025 10:00 am GMT