Vi havde brugt det meste af eftermiddagen på Luquillo Beach, og da solen begyndte at gå ned, var det tid til at se sig om efter et sted at spise aftensmad. I forlængelse af stranden langs den store vej ligger en lang række kiosks (små spisesteder og barer) så der kørte vi hen for at finde noget at spise.
Der er rigtig mange steder at vælge mellem men kiosk nr. 8, La Ocho de Sylvia, fangede vores opmærksomhed, da den virkede noget mere afdæmpet og mindre poleret end de andre steder. Indretningen var enkel, der var plastikduge på bordet, og der var lukket af mod stranden.
Disken var fyldt med friturestegte snacks, og ejeren tog sig god tid til at forklare, hvad de forskellige retter var. Man kunne få alcapurrias, bacalaítos, empanadas, pastelillos og piononos. Hos Sylvia er alcapurrias lavet af en blanding af yams, cassava, plantains og banan, som formes omkring fyldet og frituresteges. Bacalaítos er en slags tynd friturestegt pandekage med bacalao (saltet torsk). Empanadas er små brød med fyld, en slags pirogger, der enten kan være bagt eller friturestegt. Hos Sylvias var de friturestegte ligesom alt det andet på menuen. Pastelillos minder om empanadas men er ofte er tyndere og mere sprøde. Piononos er lavet af plantains i tynde skiver rullet omkring fyld og samlet til en slags lukket lille tærte. Vi havde svært ved at vælge for alt lød supergodt, så vi endte med at bestille en af hver.
Mens vi ventede, fortalte ejeren, at han sammen med sin kone havde drevet stedet i 35 år. Før ham var det hans mor, der stod for restauranten i 45 år. Præcis hvordan årene fordeler sig og om der var overlap er lidt uklart, men stedet har under alle omstændigheder eksisteret i mange årtier.
Noget af maden lå allerede færdig i disken, men ejeren foreslog, at vi fik det hele lavet frisk. Det sagde vi ja til, og kort efter blev vores bestilling serveret direkte fra frituregryden, stadig rygende varm. Steve nåede at brænde tungen flere gange da han gik for hurtigt til det varme sager, som endnu ikke var kølet nok af.
Jeg gik op til disken for at se, hvordan maden blev lavet, og fik lov til at filme, mens han lavede vores alcapurria med oksekød. Det var rigtig spændende at se og interessant at høre mere om maden og stedet.
Vi var sultne efter en lang dag der både havde budt på regnskovsvandring og dasen på stranden, så vi fortærede alt der var på bordet, og alt sammen smagte virkelig godt. Bacalaíto’en var vores fælles favorit. Sprød og let men med en tydelig smag af bacalao.
Jeg kunne også rigtig godt lide alcapurria’en med krabbekød, mens Steve var mere til empanadaen med kylling og ost samt pastelilloen med rejer. Piononoen spiste vi til sidst, men på det tidspunkt var vi allerede mætte, og den lidt tunge snack med plantain som både bund og låg gjorde ikke helt det samme indtryk som de andre snacks. Jeg drak en cola til måltidet mens Steve hentede en mojito ved en af de andre kiosker, da La Ocho de Sylvia ikke serverer alkohol.
Hvis du er i området omkring Luquillo må du love mig at besøge La Ocho de Sylvia. Et helt igennem skønt skønt sted, en sand perle. Søde mennesker, lækker mad og en virkelig god oplevelse jeg sent vil glemme.
La Ocho de Sylvia, Kiosk no. 8, 97J6+2XR, Luquillo, 00773, Puerto Rico
