Meet Mie ligger lige ved siden af mit hotel, så efter at have været gået forbi flere dage i træk tog nysgerrigheden over og jeg gik indenfor. Det har jeg ikke fortrudt, for det er et fantastisk sted, men venlig service og billig, lækker mad, og siden den første gang har jeg været tilbage næsten hver dag.
Menuen på Meet Mie har fokus på små skåle med nudler, suppe og forskellige toppings. Der er også andre, ret random ting på menuen som sushi og cheesecake, som jeg dog pænt har navigeret udenom og ikke haft nogen større trang til at udforske.
Jeg plejer at bestille en af de små skåle med nudler og suppe, og hver gang har det været virkelig godt. Jeg plejer at bestille annanasjuice eller citronjuice til maden, men de har også mere fancy drikke på menuen. Stemningen er afslappet, maden kommer hurtigt, og portionerne er tilpas store til, at man bliver mæt uden at føle sig tung bagefter.
Der er ofte travlt og når det regner kan det være svært at få bord med det samme. Klientellet virker mest til at være sådan nogle som mig, der er i Ubud i længere tid ad gangen. Især når det regner, kan det være svært få et bord med det samme, men så går jeg bare tilbage på hotelværelset og venter lidt indtil det værste rush er ovre.
Meet Mie, Jl. Monkey Forest, Ubud, Kecamatan Ubud, Kabupaten Gianyar, Bali 80571, Indonesia