Bangkok: Belga – Moules Frites med udsigt

Bangkok: Belga - Moules Frites with a view

Belga er en belgisk rooftopbar og brasserie på 32. etage på Sofitel Sukhumvit. Det er et supergodt sted for øl og moules frites, og så kan jeg rigtig godt lide kombinationen af afslappet stemning og underspillet luksus, som jeg synes kendetegner de fleste af de Sofitel-hoteller, jeg har besøgt.

Efter en dag rundt i byen er der ikke noget bedre end at tage elevatoren op til Belga og undslippe gadelarm og hektisk trafik for et par timer. Jeg er ikke sikker på, om der er en dresscode på Belga, men nu når jeg tænker over det, tror jeg faktisk, at de fleste mænd har skjorter eller T-shirts med krave på, og de fleste kvinder er i kjole, men overordnet set føles stemningen noget mere casual end på de fleste andre rooftopbarer i denne del af byen.

Udvalget af øl er så stort at man bliver helt rundtosset, men hvis du er i tvivl, så kan jeg anbefale at du prøver en Duvel. Det er en virkelig god øl, der smager rigtig godt sammen med Moules Frites. En anden mulighed kunne være en af frugtøllene som fx. Lindemans Kriek, som er en kirsebærøl med en let, meget frugtagtig smag, der er perfekt til det varme vejr i Bangkok.

Maden på Belga er virkelig god, og jeg tør godt sige, at jeg ikke tror du finder et bedre sted for moules frites i Bangkok. Der er flere forskellige slags af disse på menuen, men jeg har kun prøvet de traditionelle moules frites med hvidvin. De andre varianter lyder også rigtig godt, specielt deres tom yum moules frites. Hvis du prøver dem, så skriv lige hvordan de smager 🙂 Mht. dessert så har jeg hørt, at vaflerne er rigtig gode, men jeg har aldrig orket at spise mere end muslinger, så jeg har ikke fået prøvet vaflerne endnu.

Prøv at få et bord udenfor, og husk at booke et bord i forvejen. Belga er rigtig populær blandt expats i Bangkok så selv på hverdage er der ofte fyldt, især hvis du vil sidde udenfor.

Prisniveauet er rimeligt, sammenlignet med hvad en lignende middag på en lignende restaurant ville koste i Danmark. Ikke voldsomt dyrt, men dyrt nok til at holde det mest sleazy klientel fra nærliggende Soi Cowboy (red light district) væk.

Belga Rooftop Bar and Brasserie, 189 Sukhumvit Rd, Khlong Toei Nuea, Watthana, Bangkok

Bangkok Hotels

Bangkok has some of the best hotel deals out there. Whether you're in the mood for a fancy rooftop pool and five-star service, or just need a clean, cheap place to crash, you'll find it here. The city really delivers when it comes to value for money—whatever your budget.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok