New York: Juletræet ved Rockefeller Center

NYC: The Christmas Tree at Rockefeller Center

Juletræet ved Rockefeller Center i New York er et af de mest berømte juletræer i hele verden, og hvert år kommer millioner af mennesker forbi for at se det. Lysene på træet tændes ved en stor ceremoni som i år (2025) fandt sted den 3. december, og lysene forbliver tændt hver aften helt frem til midten af januar.

Hver gang jeg har været i New York i december, har jeg lagt vejen forbi juletræet mindst én gang. Det er noget af det, der virkelig sætter mig i julestemning for det er simpelthen så smukt. Jeg har dog aldrig været der på selve dagen, hvor lysene tændes for området omkring Rockefeller Center er fuldstændig pakket den dag, og det kan være svært både at komme frem og at finde et sted med ordentlig udsigt. Jeg anbefaler derfor at komme et par dage senere, når der er lidt mere ro på og man kan komme tættere på træet.

Den flotteste udsigt har man foran skøjtebanen. Her er træet perfekt indrammet med skøjtebanen og Prometheus-statuen i forgrunden, og det er den udsigt de fleste nok vil kunne genkende fra film og TV-serier. Vil du helt tæt på træet, skal du derimod gå om bagved via stien, der løber mellem 49th og 50th Street. Her kommer du tættere på stammen og får en bedre fornemmelse af hvor enormt træet er.

Juletræet er som regel af typen norsk gran og er typisk mellem 20 og 30 meter højt. Træet kommer fra privatpersoner og er for det meste fra den nordøstlige del af USA. Det pyntes med ca. 50.000 LED lys og øverst sidder den store krystalstjerne, som har kronet træet siden 2018.

Det er et virkelig smukt syn og en af de ting du bare skal opleve hvis du er i New York i december. Også selvom du har set det før. Stemningen, lyset og New Yorks julestemning gør, at det altid er et besøg værd.

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om New York. Jeg blogger om lækker mad og gode restauranter, hyggelige caféer og cocktailbarer. Alt det bedste i New York:)

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

New York City Blog

Reklame