New York: Med bus til Fort Lee over George Washington Bridge

From New York City to Fort Lee: The Bus Over George Washington Bridge

Når jeg skal til Fort Lee for at mødes med Ale, tager jeg næsten altid den lille bus fra George Washington Bridge Bus Terminal. Ale kalder den The Mexican Bus, og det gør de fleste andre også. Hun er selv fra Mexico, men hvorfor den hedder sådan, ved hun heller ikke. Det er bare det, folk kalder den.

Bussen afgår fra den yderste del af terminalen, helt bagerst mod venstre, hvis man kommer op med rulletrappen. Den ligner ikke en klassisk bus og kører ikke efter nogen synlig køreplan. Der står ikke nogen officielle ruter eller tider, og man betaler kontant direkte til chaufføren, som godt kan sukke dybt og rulle lidt med øjnene hvis man ikke har det præcis beløb. Jeg tror den officielle pris er 3$ (2025), men nogle gange har jeg kun skulle betale 2$ så jeg er lidt usikker på hvad den faktiske pris egentlig er.

Turen starter ved terminalen som ligger ved 179th Street og Fort Washington Avenue i Washington Heights på Manhattan. Jeg plejer at tage subwayen fra Columbus Circle til 175th Street, og derfra er der kun et par minutters gang til busterminalen. Bussen kører direkte fra terminalen over George Washington Bridge, og første stop lige ovre på den anden side i Fort Lee er dér, hvor jeg som regel står af. Ale plejer at hente mig der, men hvis man ikke bliver hentet og gerne vil længere ind, kan man bare blive siddende. Bussen fortsætter videre gennem Fort Lee med flere stop undervejs, helt ind til centrum omkring Main Street, hvor der ligger caféer, restauranter og butikker.

Det er en hurtig tur. Selve køreturen over broen tager kun få minutter, og hvis man starter i Midtown Manhattan, er det en af de nemmeste og billigste måder at komme til Fort Lee på. NJ Transit har også busser, men de koster lidt mere og kører ikke nødvendigvis oftere. The Mexican Bus kører løbende hele dagen, og i dagtimerne kommer der typisk en bus hvert 10.-15. minut. Det er bare at stille sig i kø og hoppe på, når den næste bus dukker op.

Teoretisk set har man en ret god udsigt fra broen, men jeg har altid enten siddet i den forkerte side eller været omgivet af biler og lastbiler, så det eneste jeg har kunnet se, er stålhegn, trafik og måske et enkelt glimt af Manhattan i det fjerne.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om New York. Jeg blogger om lækker mad og gode restauranter, hyggelige caféer og cocktailbarer. Alt det bedste i New York:)

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

New York City Blog