San Juan: Morgenmad på Cafe Caleta

San Juan: Breakfast at Cafe Caleta

Vi vågnede ved 10-tiden til solskin og blå himmel. Gik ud for at finde et sted at spise morgenmad og endte på Cafe Caleta. Vi nåede derhen lige inden det store rykind af turister fra de store krydstogtskibe som dagligt ligger til havnen i San Juan, så vi var heldige at få et bord. Vi havde egentlig bare tænkt os et stykke wienerbrød og en kop kaffe, men der var mere fokus på sandwich end på kager på menuen, så vi delte en Jerk Chicken Sandwich med papaya slaw og søde plantains. Den smagte rigtig godt, med en fin balance mellem det krydrede og det søde, selvom Steve mente, at kyllingen godt kunne have haft lidt mere smag. Jeg fik en latte og Steve fik en cappuccino, og så var vi ellers klar til at komme ud og udforske Puerto Rico.

Cafe Caleta, Antigua Casa Cabildo, 78 Caleta de San Juan, San Juan, 00901, Puerto Rico

Reklame
Reklame

Mitzie Mee - Sanne

Puerto Rico er en destination, der overrasker positivt. Her er flotte strande, virkelig god mad og en natur, der spænder fra frodig regnskov til bjerge og kyststrækninger. Samtidig rummer øen byer med tydelige historiske lag, ikke mindst Old San Juan, hvor fortiden stadig er meget nærværende i gadebilledet. Noget af det, der gør Puerto Rico særligt, er menneskene. De lokale er imødekommende og tager sig gerne tid til en snak, hvad enten man står i kø ved en kaffebar, spørger om vej eller falder i snak på en lille restaurant. Det giver rejsen en ro og en nærhed, som man ikke altid finder på mere gennemstrømmende turistdestinationer. På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Puerto Rico. Om strandene, maden, regnskoven og bylivet, men også om de små møder undervejs, som ender med at fylde mindst lige så meget som seværdighederne. Puerto Rico er et sted med meget at byde på, og et sted, der er let at holde af.

Puerto Rico Blog

Reklame
Powered by GetYourGuide