New York: Seriøs sushi på Sushi Ko (LUKKET)

Sushi Ko, New York

En af de mest spektakulære oplevelser under mit seneste besøg i New York, var middagen på New York Sushi Ko. Jeg ville invitere Tina fra Hungry Bird Eats og hendes mand ud at spise, som tak for, at jeg måtte bo hos dem, og Tina fortalte, at hendes tidligere chef havde været vildt begejstret for Sushi Ko, så vi besluttede os for at ringe og reservere bord.

Der er kun 11 siddepladser på Sushi Ko, og de var alle sammen reserverede, men vi fik at vide, at de kunne klemme os ind senere på aftenen hvis det var ok med os, først at spise klokken 21:30. Det var fint med os at spise sent, da vi så kunne nå en cocktail på The Back Room inden middagen.

Det kan godt være, at vi var en lille smule snalrede, da vi ankom til restauranten, men det var ingenting i forhold til den gruppe gæster, der var ved at afslutte sin sushimenu. Yikes, hvor var de stive! Der blev både sunget og skålet, mens de forsøgte at give high-fives og knuckles til sushikokken, John Daley, som ikke så alt for fornøjet ud.

Angående John Daley, så lignede han slet ikke noget, man ville forvente at finde bag en sushidisk. For det første var han amerikaner, og for det andet var han næsten dobbelt så høj som sine japanske branchefæller. John Daley havde desuden armene fulde af tatoveringer og på knoerne, var ordene ”fish” og ”rice” printet ind. Kombineret med en hvid skjorte og et smalt sort slips, havnede hans fremtoning et sted mellem komisk og skræmmende. Da han først begyndte at svinge med ris, fisk og gasbrænder (den blev næsten alle retterne udsat for), stod det dog hurtigt klart, at han kunne sit kram.

En anden fyr i jakkesæt bød os velkommen og bad os tage plads ved disken. Han spurgte, hvor vi havde hørt om New York Sushi Ko, og Tina sagde at hendes chef havde anbefalet hende stedet for flere år siden. ”Det var da mærkeligt” sagde fyren i jakkesættet ”for vi åbnede for under et år siden..” Det blev lidt akavet, så vi skyndte os at bestille n flaske sake og grublede over, hvilken Sushi Ko Tinas chef i så fald havde ment…

Vi bestilte omakase, som er en menu, som kokken sammensætter, og som er standard på de fleste finere sushirestauranter. Den højlydte gruppe gik efter et kort stykke tid, så vi var de eneste tilbage i restauranten. Vi spurgte derfor, om det var ok, hvis vi fotograferede, og John Daley nikkede. Da vi først fandt vores iPhones frem, så han dog ikke alt for begejstret ud, så vi nøjedes med at tage nogle få billeder af maden.

Jeg har flere gange spist uni (rogn fra søpindsvin) i Tokyo, men det har aldrig rigtigt været noget for mig. Jeg så derfor skeptisk til, da John Daley begyndte at line den ene uni-ret efter den anden op. Dog viste det sig, at det ikke var en hvilken som helst uni, men noget af det fineste fra det nordlige Japan, og smagen var så udsøgt og frisk, at jeg slubrede løs uden betænkeligheder. Hvis I aldrig har smagt uni, kan jeg fortælle, at smagen mest af alt minder om helt friske østers selvom konsistensen er lidt mere blævret.

Udover alle de forskellige uni-retter (jeg tror vi fik mindst 7), inkluderede aftenens menu også en smuk tallerken med sashimi, en delikat misosuppe og flere forskellige slags perfekt sushi. Aftenens højdepunkt var, da John Daley smeltede et stykke fed tun over gasbrænderens flamme og lod fedtet dryppe ned på næste ret. Overraskende, innovativt og ekstremt velsmagende!

John Daley fortalte høfligt om de forskellige retter og hvor råvarerne kom fra, men ellers virkede han ikke specielt interesseret i at snakke med os. Jeg går ud fra at aftenens tidligere gæster havde suget al hans mojo ud af ham, hvilket ville være forståeligt, og heldigvis var den anden fyr (ham i jakkesættet) rigtig i hopla. Han sørgede for, at samtalen aldrig gik i stå og gjorde i det hele taget sit bedste for at skabe en behagelig, afslappet atmosfære. Cirka halvvejs gennem måltidet, hentede han en falske Time Machine 1712 sake og bød os på et gratis glas. Lad jer ikke narre af det skøre navn, Time Machine sake er supernice!

Middagen fortsatte til langt efter midnat, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange forskellige retter, der gled indenbords. Hver eneste lille ret var som et spiseligt kunstværk, og der blev ikke slækket på standarden som aftenen skred frem.

Man skal ikke skue hunden på hårene, eller sushikokken på hans utraditionelle look og ”fish”/”rice”-tatoveringer, men jeg må da indrømme, at jeg havde forventet flere sprælskheder og krummelurer fra John Daley. Udover den flittigt anvendte gasbrænder, var de fleste retter nemlig meget traditionelt japanske grænsende til det stringente. På den anden side ville alt for meget hurlumhej og gejl nok have skiftet fokus væk fra de enestående kvalitet af fisk og råvarer, hvilket også ville have været en skam.

Den totale regning for middagen inklusive drikkevarer og drikkepenge løb op i næsten 700$, så der er ingen fare for, at jeg bliver stamgæst på New York Sushi Ko, med mindre jeg vinder i lotto. Dog var det en kæmpe oplevelse at sidde ved disken og se John Daley i aktion, og sushien var blandt det bedste jeg nogensinde har spist udenfor Japan. Hvis du er i New York og indstillet på at spendere lidt ekstra på en, på alle måder enestående spiseoplevelse, kan jeg derfor kun anbefale at reservere bord på New York Sushi Ko.

Welcome to Mitzie Mee, a website about food, travel, and New York City

Subscription Boxes

Let's keep in touch!

Sign up for my weekly newsletter and get an email from me every Sunday with travel inspiration, recipes, and news from the shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

LET’S KEEP IN TOUCH!

Sign up for my weekly newsletter and get an email from me every Sunday with travel inspiration, recipes, and news from the shop.

I don’t spam! Read my privacy policy for more info.

Mitzie Mee Shop