Bangkok: Mae Varee – Mango og sticky rice

Mae Varee, mango shop, Bangkok

Mangosæsonen i Thailand strækker sig fra april til juni, og selvom man kan få mango hele året rundt, så er det i disse måneder, at de smager allerbedst. Jeg elsker alt med mango, og kombinationen med mango og sticky rice, er noget af det bedste jeg ved. Specielt hvis der er masser af tyk hvid sauce, som man kan hælde over.  

Der er flere forskellige mangosorter i Thailand, hver med sin unikke smag og udseende. Den mest berømte mangosort er nok Nam Dok Mai, som har en gyldengul skal og og en karakteristisk aflang form som spidser til i enden. Det er typisk Nam Dok Mai som anvendes til Mango Sticky Rice.

De gule Nam Dok Mai mangoer har en helt anden sødme, end dem man finder derhjemme i supermarkedet, og frugtkødet er fløjlsblødt uden trevler. Nogle gange kan man være heldig at finde thailandske mangoer i Danmark, men de er vanvittigt dyre, så jeg prøver at udskyde mine mango-cravings til når jeg er i Thailand.

Det var Pinny, en ven i Bangkok, der anbefalede mig Mae Varee, som ifølge hende er der, hvor man finder de bedste mangoer i Bangkok. Det tror jeg gerne, for den mango jeg fik var helt perfekt. Hverken for rå eller for moden, og med den let parfumerede smag, der kendetegner mangoer, som har fået lov at modne i solen.

Mae Varee er en butik og ikke en restaurant, så man får sin bakke med mango og sticky rice ”to-go”. Der er ikke så mange steder man kan sidde ned i nærheden, men jeg fandt en lille afsats ved trapperne op til SkyTrain, hvor jeg kunne få lov at spise min mango sticky rice i fred. Jeg betalte 120 THB for min pakke med mango og 3 forskellige slags sticky rice. Derudover var der også en pose med sauce og en pose med ristede mungbønner til at drysse over.

Mae Varee ligger lige i begyndelsen af Thonglor Road (Sukhumvit Soi 55), og jeg er mange gange tidligere gået forbi den lille butik. Der ligger nemlig rigtig mange gode restauranter i området, så jeg har altid været alt for mæt for blot at overveje at gå indenfor. Nu hvor jeg har smagt hvor gode deres mangoer er, tror jeg dog ikke, at jeg i fremtiden vil være i stand til bare at gå forbi uden at købe mig en mango.

Mae Varee, Sukhumvit Soi 55 (Thonglor Road), Thonglor, Bangkok

Bangkok Hotels

Bangkok has some of the best hotel deals out there. Whether you're in the mood for a fancy rooftop pool and five-star service, or just need a clean, cheap place to crash, you'll find it here. The city really delivers when it comes to value for money—whatever your budget.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok