Street food i Thailand: Khanom Krok – Små kokospandekager

Street Food in Thailand: Khanom Krok - Little Coconut Pancakes

Khanom Krok er små, thailandske kokospandekager med sprøde kanter og en blød, cremet midte. De steges i støbejernspander med runde fordybninger, der ligner vores æbleskivepander, og de er en fast del af street food-kulturen i Thailand. De sælges fra boder på gaden og på markeder, ofte allerede fra tidlig morgen, men selvom de traditionelt er en morgen-snack, dukker de også ofte op senere på dagen, og jeg har også set dem af og til på natmarkederne. De små bidder egner sig nemlig perfekt som snack, uanset tidspunktet.

Først hældes en tynd dej i den varme pande. Den består typisk af rismel, kokosmælk og lidt salt. Når den har sat sig en smule, kommer næste lag, som er en sød kokoscreme lavet af koncentreret kokosmælk og sukker. Kombinationen af de to lag giver Khanom Krok den helt særlige tekstur med sprøde kanter og en blød, cremet midte.

Man kan variere toppingen og der findes både søde og salte versioner. Majs, pandan og små kokosflager er klassiske til den søde udgave, mens forårsløg, små tern af taro eller sesamfrø ofte bruges i den salte version.

Når de små kager er færdige, lægges de sammen to og to, så de danner en lille rund mundfuld. De smager allerbedst, mens de stadig er varme, og kokosfyldet endnu er blødt og cremet. De kan selvfølgelig godt spises kolde, men de er suverænt bedst direkte fra panden.

Selvom Khanom Krok er dybt forankret i den thailandske madkultur, har de fætre og kusiner rundt om i Asien. I Cambodia hedder de nom krok, i Vietnam laver man bánh khọt, og i Indonesien kaldes de serabi. Selv i Japan er der et teknisk slægtskab til takoyaki , men her er fyldet dog blæksprutte, og smagen er ren umami i stedet for kokos og ris.

I Danmark er der stadig ikke mange, der har hørt om Khanom Krok, for man finder dem sjældent på menukortet hos thailandske restauranter, men er du i Thailand og ser du en bod der sælger khanom krok må du love mig at prøve dem.

Bangkok Hotels

Bangkok has some of the best hotel deals out there. Whether you're in the mood for a fancy rooftop pool and five-star service, or just need a clean, cheap place to crash, you'll find it here. The city really delivers when it comes to value for money—whatever your budget.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.

Mitzie Mee - Sanne

Bangkok har en helt særlig plads i mit hjerte. Det er en by, jeg bliver ved med at vende tilbage til, og hver gang opdager jeg noget nyt. Jeg elsker kontrasterne. De luksuriøse rooftopbarer side om side med gadekøkkener, hvor maden koster mindre end en kop kaffe derhjemme. Bangkok er intens, farverig og fuld af energi, og det er netop det, der gør byen så fantastisk.På bloggen deler jeg mine oplevelser fra Bangkok, både de spontane eventyr og de små øjeblikke, der gør rejsen mindeværdig. Her finder du anmeldelser af restauranter, tips til gode hoteller og historier fra mine ture rundt i byen. Uanset om du planlægger din første tur til Bangkok eller allerede kender byen, håber jeg, du finder inspiration til din egen rejse her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

bangkok