Koldinghus ligger på en bakke midt i Kolding, lige ved Slotssøen og fra første blik ser man, at det ikke er noget helt almindeligt slot, med de rå murflader og de nyere tilføjelser side om side med hvad der oprindeligt var der.
Koldinghus startede som borg i 1200-tallet, formentlig under Erik Klipping, og blev senere til kongeslot og fungerede især i 1500-tallet som kongelig residens, når kongen opholdt sig i Jylland, blandt andet af Christian 3. og senere Christian 4., som også stod for en større udbygning af slottet.
I 1808 brændte slottet ned og stod derefter som ruin i mange år indtil det genåbnede som museum i slutningen af 1800-tallet. Den store restaurering af Koldinghus gik i gang i 1972 og stod på i næsten 20 år, indtil den blev afsluttet i 1991. Det var arkitektparret Inger og Johannes Exner, der stod bag projektet, og deres tilgang er noget af det, der har gjort Koldinghus kendt langt ud over Danmarks grænser. I stedet for at genskabe slottet, som det så ud før branden, valgte de at arbejde videre med ruinen. De nye konstruktioner er tilføjet, så man tydeligt kan se forskellen på gammelt og nyt, og det giver en ærlig og ret smuk helhed. Restaureringen bliver ofte fremhævet som et skoleeksempel på, hvordan man kan arbejde med historiske bygninger uden at udviske deres historie.
Slottet er heller ikke symmetrisk, og det er med til at give det karakter. Kæmpetårnet er det mest markante element og samler det hele, og det var klart højdepunktet for mig. Jeg elsker jo, når man kan komme lidt op, og deroppefra får man et fint kig ud over byen.
Trines favorit var Flora Danica-udstillingen. Stellet er håndmalet med planter fra det botaniske værk Flora Danica, som dokumenterede vilde planter fra Danmark i detaljerede, videnskabelige illustrationer. Det særlige er, at det ikke er eksotiske motiver, men helt almindelige planter og urter fra den danske natur, som har fået plads på et kongeligt stel. I udstillingen er bordet dækket med Flora Danica, så det ikke bare står bag glas, men giver en fornemmelse af, hvordan det faktisk er blevet brugt.
Koldinghus har både faste og skiftende udstillinger, og da vi var der, var der fokus på vævning og gobeliner. Der var store flotte vægtæpper man kunne beundre, og workshops hvor man kunne lære sig om håndværket, der ligger bag.
Vi havde afsat en eftermiddag på Koldinghus, men jeg kunne sagtens have brugt meget mere tid, for der er rigtig meget at se. Udstillingerne holder et højt niveau og alt er virkelig gennemført og lækkert sat op, så man får et rigtig fint overblik men også mulighed for at dykke dybere ned i det, der interesserer en.
Her er mine tips til dit besøg på Koldinghus
Sæt dig også lidt ind i Exner-restaureringen, inden du besøger slottet. Det gør en stor forskel for oplevelsen, når man ved, hvad man kigger på, og forstår, hvorfor det ser ud, som det gør.
Gå op i Kæmpetårnet. Der er en del trapper, men det er turen værd for udsigten deroppe er rigtig fin.
Kig forbi museumsshoppen, inden du går. Den er virkelig gennemført med et godt udvalg af bøger, design og brugskunst med reference til historie, kunst og de aktuelle udstillinger.
Prøv nogle af de flotte kostumer. Der er et udklædningsrum hvor man kan klæde sig ud i dragter fra forskellige perioder, sætte sig i tronen og tage en selfie. Både for børn og voksne.
Madkælderen ligger i selve bygningen og serverer moderne mad i historiske rammer. Der er åbent både til frokost og aften, så det er oplagt at kombinere museumsbesøget med noget at spise.
Lige ved siden af Koldinghus ligger Staldgården, som også er et museum. Bygningerne blev i sin tid brugt som stalde, men under 2. verdenskrig havde Gestapo hovedkvarter her og indrettede fængselsceller. En af dem, Zelle II, står stadig tilbage med navne ridset ind i væggene, og det gør et ret stærkt indtryk. I dag formidles historien gennem udstillinger og fortællinger og er et oplagt supplement til Koldinghus, hvis du har tid.
Nysgerrig på denne del af Danmark? Besøg Destination Trekantområdet – Hjertet af Jyllands hjemmeside
eller besøg deres instagram @theheartofjutland
