
Kræmmerhuse med flødeskum er sådan en rigtig sommerdessert, der ikke kræver det store, men som altid fungerer. Bruger du færdigkøbte kræmmerhuse og marengs, er det hele klar på under 10 minutter, og så er der dessert.
Her har jeg rørt jordbær og marengs i flødeskummet, inspireret af den klassiske britiske dessert Eton Mess, som laves med flødeskum, bær og marengs, der blandes let sammen. Smager supergodt i de små kræmmerhuse.
Du kan også bruge andre bær i stedet for jordbær, hvis du vil variere.
Servings
10
små kræmmerhuseIngredienser
¼ l piskefløde
10-15 jordbær
10 marengs
10 små kræmmerhuse
Sådan gør du
- Pisk fløden til blødt skum og stil den på køl, mens du gør resten klar.
- Mos jordbærrene let med en gaffel. Lad gerne nogle af stykkerne være lidt større, og gem et par til topping.
- Knus marengsene groft. Det må gerne være lidt ujævnt med både små og større stykker.
- Vend jordbær og marengs i flødeskummet. Rør forsigtigt, så det ikke bliver for ensartet.
- Fyld blandingen i kræmmerhusene med en teske og top med jordbær.
- Server med det samme. Flødeskummet gør hurtigt kræmmerhusene bløde, så de er bedst lige når de er lavet.









