Opskrift: Angels on Horseback – østers svøbt i bacon

Recipe: Angels on Horseback - oysters wrapped in bacon

Det var min far der foreslog, at jeg skulle prøve at lave Angels on Horseback. Han havde hørt om retten fra en ven, som mente at østers med bacon var noget af det bedste, man kunne servere. Min far er ellers ikke den, jeg normalt spørger til råds med hensyn til madlavning, men idéen lød interessant, og jeg havde jo to store spande friske østers med hjem fra Vadehavet, så der var ingen undskyldning for ikke at kaste mig ud i det.

Angels on Horseback er en klassisk britisk opskrift, som typisk serveres som en lille snack til drinks. Retten dukkede først op i kogebøger og aviser i slutningen af 1800 tallet, men ingen ved helt, hvorfor den endte med så poetisk et navn. Det står dog klart, at den senere fik en fræk modpart, Devils on Horseback, som i stedet for østers laves med svesker eller dadler pakket ind i bacon.

Kombinationen af østers og bacon lyder måske en smule underlig, men den salte, sprøde bacon sammen med de varme østers er en overraskende lækker mundfuld. Svært at beskrive, men tro mig, det smager himmelsk.

Opskrift: Angels on Horseback - østers svøbt i bacon
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Angels on Horseback – østers svøbt i bacon

Portioner

6

østers

Ingredienser

  • 3-6 skiver bacon

  • 6 friske østers

  • finthakket persille

  • citron

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 220 grader.
  • Åbn østersene og tag dem forsigtigt ud af skallen. Husk at gemme skallerne hvis du vil bruge dem til at servere østersene i.
  • Vikl bacon om hver østers og fæst med en tandstik.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir eller i et ildfast fad.
  • Bag dem i ovnen i cirka 10 minutter og vend dem undervejs, så baconen bliver gylden og sprød på alle sider. Hold øje, for tiden kan variere afhængigt af ovn og baconens tykkelse.
  • Drys med finthakket persille og servér dem varme med en citronbåd så man kan dryppe citronsaft over dem.
Ninja CREAMi Scoop & Swirl Ice Cream Maker - Is, Softice, Sorbet, Milkshakes
349,99 €

Der er altså bare noget særligt ved hjemmelavet is. Smagen, konsistensen og det der med selv at kunne bestemme præcis, hvad der kommer i.

Med Ninja CREAMi Scoop & Swirl er det virkelig nemt at lave alt fra cremet is og gelato til sorbet og milkshakes derhjemme. Du klargør din base, sætter den på frost og lader maskinen trylle den om til en blød og cremet dessert. Perfekt hvis du har lyst til noget sødt, der føles som rigtig forkælelse.

04/05/2026 01:54 pm GMT

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter