Opskrift: Supergod Hot and Sour Soup med Tofu

Recipe: Hot and Sour Soup - my take on the Chinese takeout classic

Jeg elsker Hot & Sour Soup og bestiller det næsten altid, når jeg henter takeaway fra en kinesisk restaurant, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at lave min egen version, og den blev faktisk virkelig god. Det er en skøn suppe, der både varmer og mætter, med den perfekte balance mellem syrligt og stærkt.

Min opskrift minder om den klassiske kinesiske udgave med svinekød, svampe og lily buds, men jeg har skruet lidt op for fyldet, fordi jeg godt kan lide, at der er noget at tygge på. Suppen har en let tyk, glinsende konsistens, og den hvide peber giver den karakteristiske varme, som man mærker bagerst i halsen.

Hvis du vil lave en vegetarisk version, kan du sagtens udelade svinekødet og bruge grøntsagsbouillon i stedet for hønsebouillon. Det giver stadig masser af smag, især hvis du bruger både shiitake og wood ear mushrooms. Som den er her, fungerer suppen rigtig godt som frokost, men med en skål ris ved siden af bliver den også et fint og mættende aftensmåltid.

Opskrift: Supergod Hot and Sour Soup med Tofu
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Supergod Hot and Sour Soup med Tofu

Portioner

2-3

portioner som hovedret

Ingredienser

  • 1 liter hønsebouillon

  • 4 tørrede shiitakesvampe

  • 1 lille håndfuld tørrede wood ear mushrooms

  • 1 lille håndfuld tørrede lily buds

  • 1 dl bambusskud i strimler

  • 100 g pressed tofu

  • ½ dl hvidvinseddike

  • Oil til stegning

  • 100 g svinefars

  • 1 spsk lys soyasauce (light soy sauce)

  • 2 tsk mørk soya sauce (dark soy sauce)

  • 1 tsk sesamoile

  • ½ -1 tsk hvid peber (afhængigt af hvor stærk du vil have suppen)

  • 1 spsk chiliolie

  • 1-2 spsk majsstivelse

  • 1 forårsløg

Sådan gør du

  • Forberedelser
  • Læg shiitake, wood ear mushrooms og lily buds i blød i varmt vand i 20–30 minutter, til de er bløde.
  • Skær wood ear mushrooms i mindre stykker. Fjern evt. hårde stilke fra shiitakesvampene, og skær dem i tynde skiver.
  • Skær tofuen i tern. Hvis bambusskuddene ikke allerede er i strimler skæres de i strimler.
  • Trim evt. enderne af lily buds hvis de er hårde, og læg det hele klar.
  • Lav suppen
  • Varm lidt olie i en gryde, og steg svinefarsen, til den skifter farve og er let brunet.
  • Hæld hønsebouillon i gryden, og bring det i kog.
  • Tilsæt shiitake, wood ear mushrooms, bambusskud og lily buds, og lad suppen småkoge i 5 minutter.
  • Kom eddike, lys soyasauce, mørk soyasauce, sesamolie, hvid peber og chiliolie i, og smag til. Suppen skal være både syrlig og let stærk. Bruger du bouillon uden salt skal der tilsættes salt til suppen.
  • Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand, og hæld den i suppen under omrøring. Lad den småkoge kort, til den bliver blank og let tyk.
  • Tilsæt tofu til sidst, og varm den forsigtigt igennem et par minutter uden at røre for meget, så den ikke går i stykker.
  • Smag til en sidste gang med evt. lidt ekstra hvid peber eller eddike, og drys med forårsløg lige inden servering.

Ninja CREAMi Scoop & Swirl Ice Cream Maker - Is, Softice, Sorbet, Milkshakes
349,99 €

Der er altså bare noget særligt ved hjemmelavet is. Smagen, konsistensen og det der med selv at kunne bestemme præcis, hvad der kommer i.

Med Ninja CREAMi Scoop & Swirl er det virkelig nemt at lave alt fra cremet is og gelato til sorbet og milkshakes derhjemme. Du klargør din base, sætter den på frost og lader maskinen trylle den om til en blød og cremet dessert. Perfekt hvis du har lyst til noget sødt, der føles som rigtig forkælelse.

04/05/2026 01:54 pm GMT

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter