
En af dagene havde personalet arrangeret picnic morgenmad ude i rismarken til solopgang. Der var dækket op med lækker morgenmad, samt kaffe, juice og frisk frugt. Vi kunne vælge mellem indonesisk eller vestlig morgenmad og vi havde begge to valgt indonesisk. Steve fik en portion mie goreng som er en ret med stegte nudler, og jeg fik nasi goreng, som er en ret med stegte ris. Vi fik også en lækker nudelsuppe med æg og kylling.
Der var virkelig skønt derude. Hotellets perlehøns stod oppe på stien og holdt nysgerrigt øje med os, men ellers var det kun fuglene og lydene fra rismarken, man kunne høre.
Efter at have spist færdigt sad vi og så solen stå op, mens lyset langsomt ændrede sig, og rismarken blev badet i gyldne nuancer. Det var virkelig smukt, og jeg tror ærligt talt ikke, man finder en bedre start på dagen.
Endnu en skøn morgen på Bali.
Læs mere om Bali på min Bali Blog
Book dit ophold på Plataran Ubud









