Opskrift: Ingefær-te med citron og honning

Recipe: Ginger tea with Lemon and Honey

Hvis der fandtes en skønhedskonkurrence for rødder, så ville ingefæren sikkert ligge og kæmpe om sidstepladsen sammen med knoldsellerien og jordskokken. Jeg syntes i lang tid at ingefær smagte lidt af sæbe, og jeg har grumme, grumme barndomsminder, der inkluderer ingefær i tern forklædt som kartofler. Dog er mine smagsløg blevet voksne, og jeg er gået hen og blevet rigtig glad for ingefær, specielt i te og andre varme drikke.

Ingefær-te smager skønt, og jeg går endda og bilder mig ind, at det i hvert fald dæmper en forkølelse under opsejling.  Derudover føler man sig rigtig sund og overskudsagtig, når man sidder og sipper en kop hjemmebrygget ingefær-te i stedet for den sædvanlige dåsecola (guilty as charged).

Ingefær-teen er rigtig hurtig at lave. Man laver en kop sort te og tilsætter lidt fintrevet ingefær, citronsaft og honning. Man kan også bare lave drikken med kogende vand, men jeg synes både smag og farve bliver bedre, når man bruger sort te. Man kan både drikke teen varm og kold.

Opskrift: Ingefær-te med citron og honning

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: hot drinks, tea
Portioner

1

kop
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Ingredienser

  • 1 tsk fintrevet ingefær

  • 2 teaspoons honning

  • Saft fra en halv citron

  • 1 large cup stærk sort te

Sådan gør du

  • Brug en teske til at skrabe skallen af ingefæren.
  • Riv ingefæren fint, pres citronen og find honningen frem, så alt er klar til når teen er færdigbrygget.
  • Lav en kop stærk sort te.
  • Tilsæt ingefær, citronsaft og honning. Rør godt rundt.
  • Dekorer med citronskiver.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter

Ninja Air Fryer
149,99 €

Hvis du overvejer at købe en air fryer, så kan jeg varmt anbefale den her fra Ninja. Den er kompakt, hurtig og perfekt til hverdagsmad, og selv om den ikke fylder ret meget, kan den sagtens klare alt fra sprøde pommes frites til saftig kylling. En rigtig god størrelse til 1–2 personer og supernem at gøre ren.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.
12/17/2025 08:52 pm GMT