Opskrift: Dalgona – Koreansk slik

Dalgona candy recipe

For nogle år siden var Dalgona-kaffe kæmpestort, men de færreste vidste hvad slikket, som den nye, fancy kaffe fik sit navn fra, egentlig var. Det fik Squid Game dog ændret på, men hvis du ikke har set Squid Game, så kan jeg fortælle, at Dalgona er en slags traditionel sydkoreansk slik, som man typisk køber fra små boder på gaden. Det er rigtig let at lave, men svært at få til at se ud, som dalgonaen i Squid Game. Mine dalgona-slikkepinde er noget tykkere (og meget grimmere) end traditionel dalgona lavet af professionelle. Bagepulveret lavede nogle kæmpe bobler i skummet så overfladen af dalgonaen er lidt krateragtig og ikke så jævn og glat, som den skulle være. Jeg mistænker, at det er fordi, at jeg ikke fik rørt længe nok i skummet efter at have tilsat bagepulveret.

Har du alligevel mod på at give dig i kast med en gang dalgona (ja, det har du da!), så får du opskriften her. I videoen nedenfor, kan du se, hvordan jeg gjorde, men vil du vide, hvordan det rigtigt skal se ud, så har jeg lagt et videoklip i slutningen fra en dalgonabod i Seoul.

Opskrift: Dalgona - Koreansk slik
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Dalgona – Koreansk slik

Mitzie MeeRecipe by Mitzie Mee – Sanne
CourseDessert, CandyCuisineKorean
Antal

1

stk.

Ingredienser

  • 1 spsk 1 hvidt sukker

  • ¼ tsk ¼ bagepulver

Sådan gør du

  • Smelt sukkeret i en lille pande. Jeg har en mini-stegepande beregnet til et enkelt æg, og den er perfekt for formålet. Har man et komfur med gasblus kan man også bruge en øse/slev/stor ske i rustfrit stål, men pas på ikke at brænde fingrene.
  • Jeg har set at andre opskrifter anbefaler at man rører i sukkeret kontinuerligt, men som alle, der har lavet brune kartofler ved, så er det ikke at anbefale. Rører man i sukkeret, før det er smeltet, krystalliserer det nemlig på skeen og bliver megasvært at få smeltet senere, så rør kun en lille smule efter at sukkeret er smeltet helt.
  • Tilsæt bagepulver når sukkeret er smeltet, og nu må du gerne røre alt det du vil, så bagepulveret bliver fordelt ordentligt og forvandler det smeltede sukker til et gyldenbrunt skum.
  • Skrab skummet over på en bageplade med bagepapir. Man kan også bruge andre fade eller slip-let overflader. Forsøg at holde formen på skummet nogenlunde rund.
  • Placer et træspyd, eller hvad du ellers kunne tænke dig at bruge som pind, i midten af den nederste halvdel af dalgonaen. Vent et par sekunder før du trykker dalgona-massen flad med et fladt objekt. Jeg anvendte bunden af en glasskål.
  • Inden dalgonaen størkner og bliver hård kan man presse mønstre i den med kageudstikkere.

Ninja CREAMi Scoop & Swirl Ice Cream Maker - Is, Softice, Sorbet, Milkshakes
349,99 €

Der er altså bare noget særligt ved hjemmelavet is. Smagen, konsistensen og det der med selv at kunne bestemme præcis, hvad der kommer i.

Med Ninja CREAMi Scoop & Swirl er det virkelig nemt at lave alt fra cremet is og gelato til sorbet og milkshakes derhjemme. Du klargør din base, sætter den på frost og lader maskinen trylle den om til en blød og cremet dessert. Perfekt hvis du har lyst til noget sødt, der føles som rigtig forkælelse.

04/05/2026 01:54 pm GMT

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter