Restaurant Børkop Vandmølle – Virkelig god mad i skønne omgivelser

The restaurant at Børkop Watermill, Denmark
Sponsoreret indlæg – i samarbejde med The Heart of Jutland

En kort køretur fra Comwell Kellers Park ligger Børkop Vandmølle smukt omgivet af skov og vand. Den nuværende mølle er fra starten af 1800-tallet, men der har været en mølle på stedet siden 1500-tallet, sandsynligvis endnu tidligere.

Børkop Vandmølle har også en gourmetrestaurant, der drives af Konrad Konradsson og Sigga Gudbrandtsdottir og menukortet er primært moderne nordisk mad, med lidt fusioner hist og her. De seneste par år er restauranten for alvor er dukket op på radaren blandt såvel lokale madentusiaster som foodies på gennemrejse, og jeg var rigtig spændt på endelig at se hvad snakken handlede om.

Til frokost har restauranten en frokostmenu hvor man kan vælge enten to eller tre retter, samt et à la carte menukort med enkelte retter. Vi valgte to retter hver fra deres frokostmenu, og det var rigeligt.

Jeg fik ristet hvidfisk (mener det var lange) med aspargessalat og dildfløde. Den stod angivet som forret, men portionen var på størrelse med en hovedret. Fisken var perfekt tilberedt og smagte fantastisk.

Til dessert fik jeg glaseret marengs med rabarberkompot, bærsuppe og vaniljeiscreme. En virkelig flot og yderst velsmagende dessert hvor især syrligheden fra rabarberen gav en god balance.

Brødet er også værd at nævne. Det var et surdejsbrød med en flot gul farve, som vist nok kom fra gurkemeje, og det var dejligt saftigt.

Trine valgte forretten og hovedretten fra frokostmenuen, så hun fik også fisken og derudover unghanebryst med krydderurtefyld, bagt blommetomat og basilikumskrem. Det var rigtig meget mad, så hun var godt mæt da vi gik derfra.

Da vi var der, var møllen lukket for restaurering, så vi fik ikke set selve møllen. Beliggenheden er dog fantastisk, og jeg ville gerne have været blevet lidt længere, men vi skulle videre mod Christiansfeld. En skønt sted for frokost i dejlige omgivelser.

Besøg Restaurant Børkop Vandmølle’s website

Nysgerrig på denne del af Danmark? Besøg Destination Trekantområdet – Hjertet af Jyllands hjemmeside eller besøg deres instagram @theheartofjutland

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om Destination Trekantområdet (Billund - Fredericia - Kolding - Vejle). Jeg voksede op i en lille landsby lige uden for Fredericia, så Destination Trekantområdet har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og selv efter mange år med rejser rundt i verden er det stadig her, jeg føler mig hjemme. Fredericia er byen, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom, og det er også den by, jeg tænker på som mit hjem, når nogen spørger, hvor jeg kommer fra. Senere i livet har jeg arbejdet på hospitalet i Kolding, og i flere år fløj jeg ud af Billund Lufthavn som cabin crew. Gennem arbejde, familie og hverdag har jeg derfor tilbragt rigtig meget tid her i området og har haft rig lejlighed til at udforske byerne, naturen og kysten. Der er virkelig meget at opleve her. Historiske byer, smuk natur, gode restauranter og masser af oplevelser. Det er en af de letteste områder at besøge i Danmark, uanset om du flyver til Billund eller er på tur rundt i Jylland. Her på bloggen deler jeg mine favoritter fra Destination Trekantområdet. De restauranter jeg vender tilbage til, caféer der er værd at lægge vejen forbi, og de steder og oplevelser jeg vil anbefale, hvis du vil opleve noget af det bedste, Destination Trekantområdet har at byde på.

Destination Trekantområdet - Billund - Fredericia - Kolding - Vejle