Staycation på Comwell Kellers Park: Skønt spahotel ved Vejle Fjord

Staycation at Comwell Kellers Park: A Spa Escape Near Vejle
Sponsoreret indlæg – i samarbejde med The Heart of Jutland

I sidste måned var søster Trine og jeg på staycation på Comwell Kellers Park, som er et skønt spahotel lige udenfor Vejle. Hotellet ligger i en smuk hvid bygning med klassisk herregårdsstemning i grønne omgivelser ned til Vejle Fjord.

Ved check-in får man udleveret en badekåbe, og den boede jeg i under det meste af opholdet. Der var virkelig rigtig spa stemning, når folk gik rundt i badekåberne fra værelset og ned til spaet.

Ved check-in får man udleveret en badekåbe, og jeg havde den på det meste af opholdet. Det bliver hurtigt en del af oplevelsen og det er virkelig hyggeligt at se folk gå rundt i badekåbe mellem værelserne og spaet. Man kommer hurtigt ned i tempo og får følelsen af at være trådt ud af hverdagen for en stund.

Vi ankom sent om aftenen, men spaet var stadigvæk åbent, så vi nåede lige en tur, inden vi gik i seng.

Spaområdet er virkelig lækkert og inddelt i forskellige sektioner. Der er forskellige slags saunaer, dampbade og bassiner med varmt og koldt vand. Vi startede i den indendørs pool og gik derefter ud i en af de udendørs hot tubs. Skønt at sidde udenfor i det varme boblende vand omgivet af kølig forårsluft. Ren afslapning.

Indenfor er der også et område, hvor man kan lave sit eget fodbad. Der er badesalt så man kan få skrubbet fusserne og så kom jeg også lige til at tilsætte et eller andet fra en sprøjteflaske der vist var beregnet til at desinficere fodbadet med, så husk at læse instruktionerne inden du går igang:)

Værelset var enkelt og komfortabelt, og vi sov virkelig godt og vågnede friske og udhvilede næste morgen.

Morgenmadsbuffeten var virkelig god. Der var godt brød, pålæg, yoghurt, og blødkogte æg. Og ja, de var faktisk blødkogte. Det er ikke altid en selvfølge, og for sådan nogle som mig, der virkelig sætter pris på et godt blødkogt æg var det en sand fornøjelse.

Der er også et rigtig fint område i stueplan, hvor man kan sidde med sin computer, hvis man lige har brug for at få lidt arbejde fra hånden mellem spabesøgene. Det er efter min mening langt bedre end at sidde på værelset og arbejde. Man får en naturlig opdeling mellem arbejde og afslapning, og bibeholder værelset som et sted uden stress, hvor man abre kan slappe af.

Inden morgenmaden nåede jeg lige en tur i spaet igen. En skøn start på dagen og en skøn afslutning på et virkelig dejligt ophold. Comwell Kellers Park er ren forkælelse. Man kommer helt ned i tempo, sover godt og tager derfra med en fantastisk ro i kroppen.

Min blog om Destination Trekantområdet – Hjertet af Jylland

Besøg Comwell Kellers Park website

Nysgerrig på denne del af Danmark? Besøg Destination Trekantområdet – Hjertet af Jyllands hjemmeside

eller besøg deres instagram @theheartofjutland


Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om Destination Trekantområdet (Billund - Fredericia - Kolding - Vejle). Jeg voksede op i en lille landsby lige uden for Fredericia, så Destination Trekantområdet har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og selv efter mange år med rejser rundt i verden er det stadig her, jeg føler mig hjemme. Fredericia er byen, hvor jeg tilbragte det meste af min barndom, og det er også den by, jeg tænker på som mit hjem, når nogen spørger, hvor jeg kommer fra. Senere i livet har jeg arbejdet på hospitalet i Kolding, og i flere år fløj jeg ud af Billund Lufthavn som cabin crew. Gennem arbejde, familie og hverdag har jeg derfor tilbragt rigtig meget tid her i området og har haft rig lejlighed til at udforske byerne, naturen og kysten. Der er virkelig meget at opleve her. Historiske byer, smuk natur, gode restauranter og masser af oplevelser. Det er en af de letteste områder at besøge i Danmark, uanset om du flyver til Billund eller er på tur rundt i Jylland. Her på bloggen deler jeg mine favoritter fra Destination Trekantområdet. De restauranter jeg vender tilbage til, caféer der er værd at lægge vejen forbi, og de steder og oplevelser jeg vil anbefale, hvis du vil opleve noget af det bedste, Destination Trekantområdet har at byde på.

Destination Trekantområdet - Billund - Fredericia - Kolding - Vejle