Hvad skal man lave i Billund udover at besøge LEGOLAND?

Denmark: Things to do in Billund beyond LEGOLAND
Sponsoreret indlæg – i samarbejde med The Heart of Jutland

De fleste besøger nok Billund, fordi de skal i LEGOLAND eller med et fly fra Billund Lufthavn, men Billund og området omkring har faktisk mere at byde på, end man lige skulle tro. Man kan sagtens bruge lidt længere tid, for der er meget at opleve, både i Billund og en kort køretur fra byen. Her er nogle af de ting, jeg synes, man skal opleve, hvis man besøger Billund:

LEGO House

Hvis du kun har tid til én ting udover LEGOLAND, så skal du forbi LEGO House. Udefra ligner det en stak LEGO-klodser, og indenfor er det bygget op som en kombination af legeunivers og museum, og det er bestemt ikke kun for børn. Det er svært ikke at blive opslugt af LEGO-universet, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan bygge med klodserne. Men det, der virkelig fangede mig, var udstillingen i kælderen. Her er historien om LEGO samlet, og der er en udstilling med mange af de gamle sæt og æsker, som man måske selv har haft eller i hvert fald kan huske.

Besøg LEGO House website

Frokost på Billund Bageri

Hvis du er på udkig efter noget hurtigt og lækkert til frokost, er Billund Bageri et rigtig godt bud. Deres sandwiches og kager er virkelig gode, og det er et nemt stop efter LEGO House. Bageriet har eksisteret siden 1929, og det er især kendt for klassisk dansk bagværk. Tænk friskbagt brød, gode sandwiches til frokost og et stort udvalg af traditionelt wienerbrød.

Skulpturpark Billund

Skulpturpark Billund er en grøn sti gennem byen, hvor kunst og natur er tænkt sammen. Skulpturerne ligger spredt i landskabet langs stien, så man oplever dem undervejs, når man bevæger sig rundt i området. En rigtig fin gåtur, hvis vejret er godt.

Du finder et kort samt mere information om skulpturerne på Skulpturpark Billunds website.

Museum Give

Lidt udenfor Billund ligger Museum Give, og her handler det om livet på heden i gamle dage og overgangen til det landbrug, der senere kom til at præge området. Man kan gå rundt i en gammel gård fra omkring 1910, kigge ind hos købmanden og i klasseværelset og få et ret konkret indblik i, hvordan hverdagen så ud dengang. Da vi var der, var der fokus på uld, og man kunne selv prøve at karte ulden. Det lyder måske lidt niche, men det er et rigtig interessant museum, hvor man sagtens kan bruge en eftermiddag.

Besøg Museum Give website

Fary Lochan Distillery

En kort køretur fra Billund, i den lille landsby Farre, ligger Fary Lochan, som er et lille familiedrevet destilleri startet af Jens-Erik Jørgensen, der havde en drøm om at skabe en dansk whisky, der skilte sig ud i både smag og kvalitet. På Fary Lochan bliver malten røget over brændenælder, hvilket giver whiskyen en helt særlig smag. Man kan komme på rundvisning, høre historien, se produktionen og smage på de forskellige varianter. Fary Lochan er selvfølgelig mest relevant at besøge, hvis man rejser uden børn.

Besøg Fary Lochan Distillery website

Nysgerrig på denne del af Danmark? Besøg Destination Trekantområdet – Hjertet af Jyllands hjemmeside eller besøg deres instagram @theheartofjutland

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min rejseblog. Her finder I alle mine blogindlæg fra rejser rundt om i verden. Det handler mest om mad og restauranter, men jeg blogger også om hoteller, natteliv, ting man skal se og meget andet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

seneste indlæg