Man spiser sent i Spanien, så inden det var tid til aftensmad, tog vi os en lille gåtur rundt i Ronda. Vi startede med at gå over den nye bro, Puente Nuevo. Tidligere på dagen var den fyldt med turister, men her efter mørkets frembrud var der ikke et øje. Derfra gik vi ned ad bakke mod den gamle bro, Puente Viejo. På vejen kom vi forbi Casa del Rey Moro, som er kendt for sine terrasserede haver og den gamle vandmine, der blev brugt til at hente vand op fra kløften. Selve huset er fra 1700 tallet, men vandminen er langt ældre og giver et fint indblik i, hvordan man tidligere udnyttede kløftens naturlige ressourcer. Navnet kunne antyde at en maurisk konge har haft sin residens her, men den bygning, man ser i dag, blev først opført i 1700 tallet, længe efter den mauriske periode i Ronda var slut.

Lidt længere nede ad vejen gik vi under Arco de Felipe V, en byport opkaldt efter kong Felipe den Femte. Her forlader man den ældste del af Ronda på sydsiden af kløften og bevæger sig mod den nyere bydel, samtidig med at man træder ud på Puente Viejo, den gamle bro over kløften.

Vi krydsede over den gamle bro, Puente Viejo, som på trods af navnet faktisk ikke er den ældste af Rondas 3 broer. et. Endnu længere nede i kløften ligger nemlig Puente San Miguel Puente San Miguel som er den ældste af byens broer.

Da vi gik tilbage, var det blevet ret mørkt, og belysningen langs trapperne var ikke den bedste. Der er mange trapper på den rute, men det hele er overkommeligt, og stemningen om aftenen gør det hele værd.

På vejen tilbage stoppede vi ved en udsigtspost med udsigt til Puente Nuevo, som var smukt oplyst i mørket. Herfra kunne vi også se vores AirBnb, så vi ringede til min far og bad ham gå ud på altanen og vinke.

Hoteller i Ronda

Ronda er en utrolig smuk by og uanset om du drømmer om et charmerende hotel i den gamle by, et sted med udsigt over kløften eller en god base for udflugter rundt i Andalusien, er der fine muligheder. Brug linket herunder til at finde hoteller i Ronda og book et sted, der passer til din rejse.

Book her

Affiliate link. Jeg kan modtage en lille provision, hvis du foretager en booking, uden at det koster dig ekstra.

La Piconera i Ronda var det allerførste sted, vi spiste ude, efter vi var ankommet til byen midt om natten. Det var frokosttid dagen efter, og selvom paella måske er lidt voldsomt til frokost, var det alligevel det, vi var kommet for at prøve. La Piconera er nemlig kendt for deres paella, og når man nu er i Andalusien, kan man lige så godt gå all in.

Mens vi ventede, fik vi serveret en lille skål oliven. De smagte virkelig godt og forsvandt hurtigt. Selv min far, som ellers ikke er den store olivenfan, var med på legen. Da vi nåede bunden af skålen, lå der en olivensten. Jeg er næsten helt sikker på, at det var en af os, der var kommet til at smide stenen tilbage i skålen, men den lille tvivl om hvorvidt den altid havde ligget der, eller ej, havde vi meget sjov med resten af rejsen, og vi kom flere gange tilbage til den historie.

Man skal minimum være to personer for at bestille paella, og den bliver lavet frisk og serveret i en stor pande. Steve og jeg valgte sort paella med blæksprutte. Farven kommer fra blæksprutteblækket, som også giver risene en dyb og virkelig lækker smag. Paellaen var perfekt tilberedt med masser af lækre blækspruttestykker, og blev serveret direkte i panden med små klatter aioli på toppen. Enkelt og virkelig godt.

Mine forældre bestilte paella med kylling. De kunne vælge mellem tør eller våd paella og valgte den våde version, som er mere flydende end den klassiske paella. Den smagte også rigtig godt, men der var sparet på kyllingen, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at vores med blæksprutte var den bedste.

La Piconera er en lille, fin restaurant, som jeg umiddelbart bedre kan forestille mig til aften med dæmpet belysning og spansk musik i baggrunden, end til frokost. Dagens specialiteter var skrevet i hånden på et stykke papir, og stemningen var afslappet og lokal. Der er flere borde udenfor under et halvtag, som så virkelig hyggelige ud, men det var køligt den dag, så vi satte os indenfor. Der var en del andre gæster i den lille restaurant, blandt andet et lokalt par, som tilsyneladende havde besluttet sig for at smage sig igennem det meste af menuen. Der blev ved med at komme retter ind til deres bord, og det var ret underholdende at følge med i.

Vi var meget mætte, da vi gik derfra. La Piconera ligger lige udenfor centrum i bekvemmelig afstand til flokkene af turister der er på dagsudflugt i Ronda for at se kløften, og det gør bestemt noget godt for oplevelsen. Et rigtig fint sted, hvis du har lyst til virkelig god paella i Ronda.

La Piconera, C. Comandante Salvador Carrasco, 1, 29400 Ronda, Málaga, Spain

Garcima 12-Inch Enameled Steel Paella Pan, 30cm

$26.46

If you are serious about making paella at home, a proper pan makes all the difference. This 12 inch Garcima paella pan is made in Spain and designed specifically for the kind of wide, shallow cooking surface paella needs. It is the ideal size for cooking for two to three people and small enough to handle easily on a regular stovetop, grill, or in the oven.

The pan is made from enameled steel, so there is no seasoning or special maintenance involved, and it is even dishwasher safe. It comes with a simple care guide plus tips and a recipe to help you get started, which is especially nice if this is your first paella pan. The slightly convex shape helps liquids spread evenly, and while it is not suitable for induction cooktops, it works beautifully on gas and electric heat. A solid, no nonsense pan that does exactly what it is supposed to do.

Buy Now

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.

12/24/2025 11:00 pm GMT

Efter en sen morgenmad på altanen, hvor vi sad længe og nød kaffe og udsigt over kløften, begav vi os ud på sightseeing. Ronda er ikke større, end at man kan gå rundt til det meste, og vores mål for dagen var Plaza de Toros, tyrefægterarenaen, og det tilhørende museum. Det er et af byens helt store vartegn og et sted, man næsten ikke kan undgå, hvis man gerne vil have Ronda helt ind under huden.

Arenaen blev indviet i 1785 og regnes for en af de ældste og mest historisk betydningsfulde tyrefægterarenaer i Spanien. Det var her meget af grundlaget for den moderne tyrefægtning blev lagt, blandt andet med Romero familien, som har haft stor betydning for traditionen.

Selve arenaen er virkelig flot. Den er bygget i sandsten og har et roligt og harmonisk udtryk med to etager af buer hele vejen rundt. Indenfor fornemmer man tydeligt stedets historie, også selvom der ikke foregår noget på sandet. I dag bruges arenaen kun én gang om året, når Corrida Goyesca afholdes i september under Feria de Pedro Romero. Corrida Goyesca er en særlig og meget traditionsbunden tyrefægtning, hvor deltagerne er klædt i antikke dragter. Resten af året fungerer arenaen mest som museum.

Museet giver et nøgternt indblik i tyrefægtningens historie og Rondas rolle i traditionen. Der er dragter, plakater og historiske genstande, og formidlingen er generelt mere informativ end romantiserende. Real Maestranza de Caballería de Ronda er institutionen som ejer tyrefægterarenaen og de driver stadig en aktiv rideskole, så man kan besøge staldene og ridehuset som er tilknyttet arenaen. Det giver et interessant indblik i arenaens oprindelige funktion og den tætte forbindelse mellem ridning og tyrefægtning.

Ronda har gennem tiden tiltrukket mange kunstnere og forfattere, blandt andet Ernest Hemingway, som var fascineret af både byen, landskabet og tyrefægtningskulturen, og Ronda og tyrefægtning figurerer i flere af hans bøger.

Besøget i tyrefægterarenaen og museet i Ronda var både interessant og lærerigt. Arenaen er virkelig smuk, museet giver et solidt historisk overblik. Helt klart et besøg værd, også for de af os, som aldrig kunne finde på at gå til tyrefægtning.

Angående tyrefægtning, så er det etiske aspekt svært at komme udenom. Tyrefægtning er i dag langt mindre populært i Spanien end tidligere, og modstanden mod traditionen er vokset markant. Personligt har jeg aldrig været til tyrefægtning for jeg synes i bund og grund ikke dyr bør udsættes for unødvendig lidelse. Det lyder måske en smule hyklerisk, når jeg samtidig ikke har de store skrupler ved at spiser æg fra høns og bacon fra grise, der har levet kummerlige liv. Helt sikkert stof til eftertanke.