Opskrift: Bagte figner med gedeost, honning og pistacienødder

Recipe: Baked Figs with Goat Cheese, Honey, and Pistachios

Friske figner fyldt med cremet gedeost og toppet med pistacienødder ser superflotte ud og smager fantastisk. Jeg er stadig ikke sikker på, om det mest er en forret, en dessert eller måske bare en snack, men det er egentlig også ligegyldigt, for de smager godt uanset lejligheden.

Tips

Brug frisk gedeost (den uden skorpe).

Du kan forberede fignerne ved at fylde dem med gedeost i forvejen og sætte dem på køl, men vent med at bage dem til lige inden servering.

Jeg tilbereder fignerne i air fryeren, fordi det går hurtigt, og resultatet bliver rigtig godt, men de kan også bages i en almindelig ovn: Læg i så fald de fyldte figner i et ildfast fad og bag dem ved 200°C varmluft i 8–10 minutter, til gedeosten er blød, og fignerne er gennemvarme men stadig faste.

Spis fignerne med det samme efter tilberedning, mens de stadig er lune og cremede.

Opskrift: Bagte figner med gedeost, honning og pistacienødder
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Bagte figner med gedeost, honning og pistacienødder

Portioner

6

figner

Ingredienser

  • 6 friske figner

  • 1 lille rulle gedeost, ca. 75g

  • 2 spsk usaltede pistacienødder, grofthakkede

  • 2 spsk flydende honning

  • friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  • Skyl fignerne forsigtigt og dup dem tørre. Du kan skære den lille “dut” af toppen, hvis du synes. Det gør det lettere at lave et pænt snit.
  • Skær et kryds i hver figen, men ikke for dybt, ellers folder de sig for meget ud og mister formen. Tryk let i bunden, så de åbner sig en smule.
  • Fyld hver figen med gedeost, ca. 1 stor teskefuld pr. figen. Hvis de er åbnet lidt for meget, kan du klemme dem forsigtigt sammen igen, så de holder formen og osten bliver i midten.
  • Placér dem i air fryeren og bag ved 180°C i 4–6 minutter, til osten er blød og fignerne varme, men stadig faste.
  • Tag fignerne ud, dryp med honning, drys med pistacienødder og friskkværnet sort peber. Serveres med det samme.

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter