Opskrift: Brombærsyltetøj med vanilje og rom

Recipe - Blackberry jam with vanilla and rum

Brombærsyltetøj er nok mit yndlingssyltetøj i hele verden. Da jeg var barn, plejede min far at tage min søster og mig med ud for at plukke brombær, og når vi så kom hjem med bærrene til min mor, vankede der pandekager med brombærsyltetøj.

Det er jo brombærsæson lige nu, så forleden besluttede jeg mig for at lave mit eget syltetøj. Opskriften minder om min mors og de fleste andre opskrifter på syltetøj derude, men jeg har tilsat en vaniljestang og en lille smule rom. Det giver syltetøjet en lidt mere voksen smag og gør det perfekt som ingrediens eller tilbehør til desserter eller ost. Brombærsyltetøjet smager selvfølgelig også fantastisk ovenpå en varm bolle.

I videoen nedenfor bruger jeg syltesukker, som er sukker med tilsat pektin, der giver syltetøjet en tykkere konsistens. Pektin findes naturligt i de fleste frugter og bær, men indholdet varierer, og det er ikke alle bær, der indeholder nok til, at syltetøjet bliver tykt uden at man tilsætter ekstra. Det behøver man ikke bekymre sig om, hvis man bruger syltesukker, men til gengæld skal man passe på ikke at koge syltetøjet for hårdt. Brombær har et naturligt højt indhold af pektin, men er man i tvivl om, hvorvidt man kan klare sig med almindeligt sukker, eller hvis man bare godt kan lide syltetøj, der er meget geléagtigt, kan man tilsætte 1 spsk citronjuice, når syltetøjet koges.

Opskrift: Brombærsyltetøj med vanilje og rom
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Brombærsyltetøj med vanilje og rom

Mitzie MeeRecipe by Mitzie Mee – Sanne
Coursejam, preserves
Portioner

2

glas

Ingredienser

  • 1 kg brombær

  • 750 g syltesukker eller almindelig sukker

  • 1 spsk citronsaft (hvis man bruger almindeligt sukker)

  • 1 stang vanilje

  • 2 spsk rom (eller 1 tsk romessens)

Sådan gør du

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt sukker, så de ikke klistrer sammen.
  • Bring sukker, brombær, vanilje-sukker-blandingen og den tomme vaniljestang i kog.
  • Tilsæt rom eller romessens.
  • Lad det hele simre ved medium varme i ca. 15minutter eller indtil marmeladen har den ønskede konsistens.

Notes

  • Delicious with Danish pancakes and vanilla ice cream.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter