Opskrift: Syltede rødbeder

Recipe: Syltede Rødbeder - Danish Pickled Beets

Syltede rødbeder er en fantastisk følgesvend til mange danske klassikere. Jeg foretrækker dem på min leverpostejsmad, mens nogle mennesker, som fx. min mor, spiser syltede rødbeder sammen med næsten alt. Uanset om de serveres som tilbehør, topping eller som en del af en salat, er de syltede rødbeder rigtig flotte på tallerkenen.

Noter

Min mor dyrker rødbeder i sin have, men rødbeder fra grønthandleren fungerer lige så godt. Denne opskrift er min mormors gamle opskrift og giver ca. 3 mellemstore store glas fra 2,5-3 kg rødbeder. Det lyder som meget, men tro mig; du vil blive overrasket over, hvor hurtigt de forsvinder. Hvis køleskabsplads er et problem, kan du altid starte med at lave lave en halv portion.

I videon nedenfor har min mor steriliseret glassene med kogende varmt vand samt anvendt Atamon som konserveringsmiddel for at forlænge holdbarheden.

Opskrift: Syltede rødbeder
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Syltede rødbeder

Mitzie MeeRecipe by Mitzie Mee – Sanne
Portioner
+

3

medium-store glas

Ingredienser

  • 2 tsk salt

  • 3 kg rødbeder

  • 1 L eddike

  • ½ kop vand (til syltelage)

  • 700 g sukker

  • 15 hele nelliker

  • 5 hele peberkorn

Sådan gør du

  • Skyl rødbederne og skær toppen og bunden af. Placer dem i en stor gryde. Hæld vand over, så rødbederne er dækket.
  • Tilsæt salt og kog rødbederne i 1 time og 15 minutter eller indtil de er møre, når man prikker i dem med en gaffel. Mens rødbederne koger, kan du forberede syltelagen.
  • Syltelage: I en anden stor gryde blander du vand, eddike, sukker, nelliker og peberkorn. Bring blandingen i kog over medium varme og rør, indtil sukkeret er helt opløst.
  • Steriliser 3 mellemstore glas til de syltede rødbeder. Anvend den metode, du foretrækker. Min mor plejer at skylle indersiden af glassene i kogende vand og derefter hælde lidt Atamon i hvert glas og hvirvle rundt så indersiden er dækket før resten hældes ud eller over i næste glas.
  • Nu tilbage til rødbederne: Når de er færdigkogt tages de op af gryden og får lov til at køle af indtil de er kolde nok til at du ikke brænder fingrene når skrællen skal af.
  • Smut rødbederne ud af skrællen, det er superlet, når de først er kogte. Skær derefter rødbederne i 1cm tykke skiver eller den tykkelse du foretrækker.
  • Hæld rødbedeskiverne over i glassene. Hæld den varme syltelage over rødbederne i glassene og sørg for, at rødbederne er helt dækket af væsken. Der skal være lidt luft øverst i glassene.
  • Lad glassene køle af til stuetemperatur, før du sætter dem i køleskabet. De syltede rødbeder smager bedst, når de har fået lov at trække 2-3 uger og er de steriliseret og konserveret rigtigt kan de holde sig i ca. 1 år.

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter