New York: Casa Birria – Birria Tacos fra en Food Truck

NYC: Casa Birria - Birria Tacos from a food truck

Casa Birria er en food truck, som plejer at holde til på 86th på Upper East Side. Jeg havde godt luret på den da jeg var på vej fra en omgang meditation i området, men tænkte at birria tacos nok var lidt voldsomt ovenpå meditationen, og derudover havde jeg også lige spist frokost, så jeg besluttede mig for at vende tilbage en anden dag.

Jeg kunne dog ikke få Casa Birria ud af hovedet, så jeg kom allerede tilbage nogle timer senere, klar til en god gang birria tacos.

Der var en lille smule kø, da jeg var der, men den blev hurtigt ekspederet, og jeg kunne få bestilt en gang Birria Tacos med consomé.

Jeg smagte birria tacos for første gang på Chofi i Union City sammen med min mexicanske foodie-veninde Ale, og det var simpelthen så godt, at de fleste andre birria taco-steder jeg har prøvet er blegnet, når jeg har sammenlignet med Chofi.

Dog synes jeg Casa Birria gjorde det rigtig godt, selv efter Chofi-standarder, og jeg kunne rigtig godt lide deres consomé, som er den suppe man dypper sine birria-tacos i. Priserne hos Casa Birria (3 tacos for $12 og en stor skål consomé for $4.75 ) var også meget rimelige, da jeg var der (august 2023), og både consomé og birria tacos havde en generøs størrelse med masser af fyld. Jeg bestilte 3 tacos og 1 portion consomé og havde nok mad til både frokost og aften.

Casa Birria Food truck, 222 East 86th St, New York

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Lad os holde kontakten

Tilmeld dig og få mine blogindlæg direkte i din inbox. Her kan du læse om mine eventyr rundt om i verden, samt hvad jeg går og laver mellem rejserne. Der er nyt fra mig næsten hver dag, så det her er for dig der virkelig gerne vil følge med :)

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om New York. Jeg blogger om lækker mad og gode restauranter, hyggelige caféer og cocktailbarer. Alt det bedste i New York:)

New York City