
Istiden er over os, og der er ikke meget der slår en gammeldags isvaffel med guf. Guf er nemt at lave, og så smager det jo fantastisk sammen med is.
Noter
Vil man have guf med smag, kan man tilsætte lidt jordbærsyltetøj eller friske bær. Jeg har også prøvet at tilsætte noget af det franske frugtsirup man kan lave saft af, og det fungerer også fint. Vil man have helt pink guf lige som det man får i iskiosken, kan man tilsætte rødbedesaft eller et par dråber frugtfarve.
Jeg har lavet guf så mange gange at jeg mente det sad på rygraden, men min første portion guf denne sommer mindede mere om dalgonaskum, for jeg glemte at tilsætte vand til min sukkerlage. Det smagte lidt af brændte mandler, og var faktisk rigtig godt sammen med is af den mere voksne slags, som fx. nougatis eller is med kaffesmag og nødder.
Keep the screen of your device on
4
portionerIngredienser
60 g 60 pasteuriserede æggehvider (4 spsk)
1 dl 1 sukker
½ dl ½ vand
2 spsk 2 agavesirup
Valgfrit: En af følgende: 5 hindbær/3 moste jordbær/1 spsk kirsebærsirup/1spsk jordbærsyltetøj
Sådan gør du
- Varm sukker, vand og sirup op i en lille gryde indtil sukkeret er helt opløst og man har en gennemsigtig lage.
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkerlagen i en tynd stråle.
- Fortsæt med at piske (det kan godt tage lang tid) indtil massen er blevet til flot, blankt guf.
- Valgfrit: Tilsæt syltetøj eller frugt
- Serveres sammen med din yndlingsis.





