Opskrift: The Grandma’s Kampot Sauce

The Grandma's Kampot sauce, recipe, Cambodia cooking

De gange jeg har været inviteret over til frokost eller middag hos Kanary, har denne sauce altid været på bordet. Kanarys mor, The Grandma, laver en ny forsyning hver uge, så de aldrig løber tør, og jeg har længe gerne ville spørge hende om opskriften. Så pludselig en dag sagde hun at nu skulle det være. Nu ville hun lave Kampot sauce, og var jeg klar med kameraet? Det kan I tro!

Kampot-saucen er fyldt med smag og virkelig lækker sammen med kylling eller fisk og skaldyr. Kanarys far er fra Kampotprovinsen, og det er ham som har lært The Grandma at lave saucen, som er meget populær i den del af Cambodia. Opskriften indeholder MSG som jo er lidt af en kontroversiel ingrediens herhjemme, men som stadigvæk bruges flittigt i mange asiatiske køkkener. Det kan dog udelades uden at opskriften lider nogen større nød.

Man kan finde palmesukker i de fleste asiatiske supermarkeder, men har du ikke lige noget ved hånden, kan du tilsætte lidt ekstra hvidt sukker i stedet.

OBS: Alle mængder i opskriften er cirka-mængder og The Grandma anbefaler, at man smager sig frem. Er saucen fx. for salt, så tilsæt mere lime og sukker.

Saucen kan holde sig ca. en uge. Vil man have en mildere sauce kan man tilsætte lidt kogt vand, men tilsætter man vand, holder saucen ikke så længe.

Opskrift: The Grandma’s Kampot Sauce

Recipe by The Grandma – Kanary’s mom
Course: Sauces, Dipping Sauce, CondimentsCuisine: Cambodia
Portioner

1

lille skål
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Ingredienser

  • 6 fed 6 hvidløg

  • 1 1 stærk chili (dem fra Thailand, som man finder i de fleste supermarkeder, er bedst)

  • 1 spsk 1 hvidt sukker

  • 1 tsk 1 MSG

  • 2 2 lime

  • 1-2 spsk 1-2 fish sauce

  • 1 spsk 1 palmesukker

Sådan gør du

  • Mal og stød hvidløg og chili godt sammen med MSG og sukker i en morter. Alle ingredienser skal være splattet helt ud og forvandlet til en ensartet masse.
  • Skær evt. limefrugterne ud i både, så det er lettere at få alt saften ud. Fjern kernerne. Pres limefrugterne og hæld limejuicen over hvidløgs – og chilimassen.
  • Vent i 5 minutter før du tilsætter fiskesauce og palmesukker. Dette vil gøre, at saucen ikke lugter så meget af hvidløg.
  • Tilsæt fiskesauce og palmesukker og rør det hele godt sammen.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter

Ninja Air Fryer
169,50 €

Hvis du overvejer at købe en air fryer, så kan jeg varmt anbefale den her fra Ninja. Den er kompakt, hurtig og perfekt til hverdagsmad, og selv om den ikke fylder ret meget, kan den sagtens klare alt fra sprøde pommes frites til saftig kylling. En rigtig god størrelse til 1–2 personer og supernem at gøre ren.

Affiliate link: I might earn a commission if you make a booking, at no additional cost to you.
01/07/2026 02:01 pm GMT