Så gik turen til Skiathos – Dansk charter, havudsigt og souvlaki

Skiathos Blog

Så fik Steve prøvet rigtig dansk charter. Tidligere på ugen fandt vi nogle billige flybilletter med Sunclass fra København til Skiathos, og så tog vi afsted. Vi havde først kun booket flybilletterne da vi tænkte, at det ville være let nok at finde et hotel bagefter, men da vi lidt senere begyndte at lede på Airbnb og de større bookingsider, viste det sig, at stort set alt på Skiathos var udsolgt. Det havde vi ikke lige regnet med. Der var enkelte værelser hist og her, men der var overraskende lidt at vælge imellem og det var meget dyrt. Efter en del søgen fandt Steve Cape Kanapitsa, som er et hotel lidt uden for Skiathos by.

Vi fløj fra København om eftermiddagen og landede på Skiathos om aftenen. Skiathos har en ret speciel lufthavn med en kort landingsbane, der ligger helt ud til vandet og lufthavnen er blevet et populært sted blandt planespottere. For enden af landingsbanen kan man stå helt tæt på, når flyene kommer ind til landing.

Da vi ankom, stod der også en hel gruppe af mennesker samlet for at se flyene lande. Det er lidt af en attraktion i sig selv, og jeg tror helt sikkert, vi skal tilbage og kigge nærmere en af dagene. Fra lufthavnen tog vi en taxi til hotellet, eller rettere sagt; vi blev sat ind i en taxi sammen med andre, der skulle samme vej. Lidt mærkeligt, men også ret effektivt. I stedet for at sende flere halvtomme taxier afsted, fylder de bilerne op med passagerer, der skal i samme retning.

Cape Kanapitsa har en fantastisk udsigt over vandet, og selv om det var ved at blive mørkt, da vi ankom, kunne vi med det samme se, at beliggenheden var super.

Vi var sultne, så efter at have smidt bagagen på værelset gik vi ned på Blu, hotellets restaurant, for at få en sen middag. Vi bestilte dakos og souvlaki. Dakos er en traditionel ret fra Kreta med tomat, ost og olivenolie, der serveres oven på et meget tørt brød lavet med byg. Brødet er bagt to gange og bliver blødere, når det suger saften fra tomaterne og olivenolien til sig, men det bevarer stadig lidt bid. Det smagte fint, men det var ikke lige mig.

Souvlakien var til gengæld virkelig god. En stor portion med lækkert grillet svinekød, pita og pommes frites. Lige hvad vi havde lyst til efter en lang rejsedag.

Senere på aftenen dukkede der så en ekstra overraskelse op. Steve havde bestilt blomster hos en lokal blomsterbutik, så da vi kom tilbage fra restauranten stod der en flot buket og ventede på værelset.

Lad os holde kontakten

Tilmeld dig og få mine blogindlæg direkte i din inbox. Her kan du læse om mine eventyr rundt om i verden, samt hvad jeg går og laver mellem rejserne. Der er nyt fra mig næsten hver dag, så det her er for dig der virkelig gerne vil følge med :)

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min rejseblog. Her finder I alle mine blogindlæg fra rejser rundt om i verden. Det handler mest om mad og restauranter, men jeg blogger også om hoteller, natteliv, ting man skal se og meget andet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

seneste indlæg