Når folk taler om New Yorks bedste spisesteder, er det sjældent Upper East Side bliver nævnt. Her handler det ikke om de nyeste trends eller restauranter, der åbner med stor fanfare og lange ventelister. De fleste steder har ligget her i årevis, og det er netop en del af charmen.
For os, der bor her eller kommer her ofte, er det en fordel. De bedste restauranter gemmer sig lige foran næsen på dig, og på en almindelig hverdagsaften er det som regel stadig nemt at få et bord.
Det, der gør Upper East Side til et af mine yndlingsområder at gå ud at spise i, er at restauranterne ved hvad de står for. De prøver ikke at være noget, de ikke er. De laver god mad, de har masser af stamgæster, og de leverer den samme høje kvalitet år efter år. Uanset om jeg har lyst til tapas med vennerne, sushi, mad fra Georgien, thai, kinesisk eller en klassisk italiensk middag, hvor man bliver siddende hele aftenen, så finder jeg det her.
Her er nogle af de restauranter, jeg vender tilbage til igen og igen. Steder med virkelig god mad og masser af gode minder.
Pil Pil
Pil Pil er næsten altid mit første valg, når jeg skal mødes med venner over et glas vin og nogle gode tapas.
Restauranten er lille og hyggelig med mørke træpaneler, dæmpet belysning og det karakteristiske loft, der er dekoreret med grene. Stemningen er livlig uden at blive for hektisk, og når vejret er godt, er bordene udenfor nogle af de bedste på Upper East Side.
Jeg bestiller næsten altid gambas al ajillo og croquetas. Rejerne kommer rygende varme i olivenolie med masser af hvidløg, og deres croquetas er sprøde udenpå og dejligt cremede indeni. Derefter ender vi som regel med at bestille lidt af hvert. Serranoskinke, pan con tomate, patatas bravas og et par ekstra småretter ryger næsten altid med.
Det, der skulle have været et enkelt glas vin og et par tapas, udvikler sig ofte til en hel aften. Pil Pil er et af de steder, hvor det er let at blive hængende. Maden er fremragende, men det er stemningen, der bliver ved med at få mig til at vende tilbage.
Boqueria
Når vi har lyst til en større spansk middag, vælger vi ofte Boqueria.
Restauranten er inspireret af markedshallerne i Barcelona og har både et større menukort og flere siddepladser end Pil Pil. Stemningen er stadig livlig og afslappet, men Boqueria egner sig bedre til en middag, hvor man bliver siddende længe.
Bordene står tæt, og der er en dejlig summen i lokalet. Hvis du gerne vil mærke lidt ekstra af stemningen, kan jeg anbefale en plads ved baren.
Jeg synes, det er oplagt at begynde med lidt ost og charcuteri, inden hovedretterne kommer på bordet. Fisk og skaldyr er noget af det, Boqueria gør allerbedst. Blæksprutten er altid et sikkert valg, og deres seafood paella er en af de bedste, jeg har fået uden for Spanien.
Er du mere til kød, er den lufttørrede Ibericoskinke og det langtidsstegte svinekød med hvid romescosauce begge virkelig gode valg.
Og hvis du stadig har plads i slutningen af måltidet, så skal du bestille churros. Husk også saucen med dulce de leche. Det ville være synd at springe den over.
Oda House
Hvis du aldrig har prøvet georgisk mad før, er Oda House et godt sted at begynde.
Udefra ser restauranten forholdsvis anonym ud, men indenfor gemmer der sig et smukt lokale med dekorativt blikloft, lysekroner, mørke træpaneler og kunst på væggene. Stemningen minder næsten om en klassisk fransk bistro, og personalet er gode til at guide dig gennem menukortet, hvis det er første gang, du stifter bekendtskab med det georgiske køkken.
Jeg begynder næsten altid med en khachapuri. Det varme ostefyldte brød er en af Georgiens mest kendte retter, og min favorit er adjaruli, som serveres med et æg på toppen. Alle varianterne er gode, og de er næsten et måltid i sig selv.
Derefter bestiller jeg som regel et par småretter. Måske en salat, nogle syltede grøntsager eller khinkali, de saftige georgiske dumplings, som er fyldt med varm bouillon. De kræver lidt øvelse at spise, men er hele indsatsen værd.
Til hovedret vælger jeg næsten altid en af de langtidskogte gryderetter. Chakapuli, chanakhi og chakhokhbili er alle fremragende, men hvis jeg skal vælge én, bliver det chakapuli. Lammet er mørt, saucen er fyldt med friske krydderurter og hvidvin, og der er masser af godt brød til at samle de sidste dråber op.
Har du lyst til at prøve noget nyt, så spørg efter et glas georgisk vin. De har flere spændende druesorter, som man sjældent støder på andre steder i New York.
Tanoshi Sushi
Når jeg har lyst til omakase, er det Tanoshi Sushi, jeg går til.
Nogle restauranter bruger mange kræfter på design, luksuriøs indretning og alt det, der hører til en eksklusiv restaurantoplevelse. Hos Tanoshi er det fisken, der får al opmærksomheden.
Lokalet er lille og enkelt, og stemningen er afslappet. Personalet arbejder hurtigt og professionelt, og hele oplevelsen handler om kvaliteten af den sushi, der bliver serveret.
Det er måske ikke den mest elegante sushirestaurant på Manhattan, men det gør heller ikke noget. Det, restauranten mangler i luksus, henter den hjem med fremragende råvarer, dygtige kokke og en omakaseoplevelse, der altid holder et meget højt niveau.
Marwin Thai
Marwin Thai er en af de restauranter, man let kommer til at gå forbi.
Udefra ser den ikke ud af ret meget, men indenfor finder du en lille, hyggelig restaurant med varme trædetaljer, dæmpet belysning og en afslappet stemning.
Du finder de klassiske thairetter på menukortet, men det er de mere regionale retter, der virkelig gør restauranten interessant. Khao soi er et godt eksempel. Den cremede kokos karrysuppe med æggenudler, sprøde nudler, syltede sennepsblade, skalotteløg og frisk lime er en af Nordthailands store klassikere.
Sanne og jeg var i Chiang Mai for nylig, og khao soi hos Marwin Thai kan sagtens måle sig med mange af dem, vi spiste der.
Den ret, vi altid bestiller, er dog pad see ew med and. Min yngste søn vælger den hver eneste gang uden overhovedet at kigge på menukortet. De brede risnudler har den helt rigtige konsistens, anden er mør, og den let sødlige sojasauce bliver balanceret af et strejf af varme. Det eneste problem er at få ham til at dele.
Pig Heaven
Alle kvarterer har brug for en restaurant, man altid kan regne med. På Upper East Side er Pig Heaven sådan et sted for mig.
Det er lige velegnet til en hurtig middag som til takeaway efter en lang dag.
Menukortet er stort, men spareribs og Pekingand er de retter, jeg vender tilbage til igen og igen. Begge dele er virkelig gode, og moo shu pork er også et sikkert valg.
Pig Heaven betyder dog noget særligt for mig af en anden grund.
Under de første måneder af pandemien blev de lokale restauranter meget mere end bare steder, hvor man bestilte aftensmad. De gav os en lille smule normalitet i en tid, hvor alt andet føltes usikkert. Leveringerne fra Pig Heaven hjalp os gennem den periode, og det er noget, jeg stadig tænker tilbage på med stor taknemmelighed.
Scalinatella
Scalinatella er en oplevelse helt for sig selv.
Forestil dig en elegant italiensk vinkælder, hvor der tilfældigvis også bliver serveret noget af den bedste italienske mad på Upper East Side.
Restauranten ligger diskret i kælderen på East 61st Street og føles som et levn fra en anden tid. Det er ikke et sted, man går hen for at spise hurtigt. Her handler det om at sætte tempoet ned og nyde aftenen.
Tag pænt tøj på, sæt dig godt til rette, og regn med en snak med tjeneren, før du beslutter dig. Faktisk er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde har fået et rigtigt menukort her.
Dagens anbefalinger er ofte aftenens bedste retter, og en del af oplevelsen er at lade restauranten styre. Betjeningen har en selvsikker ro, som kun kommer med mange års erfaring, og maden lever fuldt ud op til forventningerne.
Et lille råd: Spørg gerne om prisen på dagens retter.
Det gør jeg næsten aldrig selv.
Når regningen kommer, tager jeg bare imod den med et smil. Chancerne er nemlig store for, at jeg lige har spist et af de bedste italienske måltider på Upper East Side.
Canaletto
Den sidste restaurant er næsten den sværeste at anbefale, fordi det føles lidt som at afsløre en hemmelighed.
Canaletto på East 60th Street ser så anonym ud udefra, at jeg gik forbi den i næsten et år, selv om jeg boede lige ved siden af. Først da jeg endelig gik indenfor, fandt jeg ud af, hvad jeg havde overset.
Siden blev Canaletto et af de steder, vi gemte til særlige lejligheder.
Mine sønner spurgte ofte, om vi ikke kunne spise “på den italienske restaurant ved siden af”. Når man ved, at Canaletto ligger side om side med den langt mere kendte Patsy's, kan det måske lyde lidt forvirrende. I vores familie har der dog aldrig været tvivl om, hvilken restaurant de mente.
En middag på Canaletto føles altid som noget særligt. Vi kommer der ikke særlig tit, og måske er det netop derfor, vi glæder os så meget, hver gang vi vender tilbage.
Manageren giver os altid en fantastisk velkomst, og personalet gør alt, hvad de kan, for at sørge for, at vi får lige det, vi har lyst til, også selv om det ikke står på menukortet.
Med årene er Canaletto blevet meget mere end en restaurant, jeg anbefaler til andre. Den er blevet en del af vores families historie på Upper East Side, og den er stadig et af de steder, vi holder allermest af at vende tilbage til, når vi er i New York.
