New York: Samurai Mama – Udon i Williamsburg

Samurai Mama, Williamsburg, new York

Den eneste dag solen ikke skinnede var selvfølgelig den dag, hvor jeg havde besluttet mig for at besøge Smorgasburg in Brooklyn. Smorgasburg er et ugentligt foodie-marked og noget, man ikke må gå glip af, når man er i New York. Om lørdagen afholdes Smorgasburg ved Williamsburg Waterfront, og om søndagen er det i Prospect Park (de er lige flyttet dertil) i perioden fra april til november.

Jeg tog af sted uden at spise morgenmad, da jeg havde tænkt mig at smage på alt, der kunne spises, men jeg kom lidt sent hjemmefra, og da jeg steg af toget, var jeg sulten som en ulv.

Det nyttede derfor ikke noget at stritte imod, da jeg fik øje på Samurai Mama på Grand Street og min mave skreg ”vil ha’!”

På Samurai Mama laver man friske udonnudler helt fra bunden hver dag, og de har den der perfekte, lidt gummiagtige, chewy konsistens. Suppen er fiske-baseret og meget, meget lækker, og da jeg endelig lagde skeen ned, var der ikke en dråbe tilbage i skålen.

”Ups” tænkte jeg ”mon jeg kan spise noget resten af dagen”. Dog kender jeg mig selv og min appetit (den er ret Godzilla-agtig), så jeg tænkte, at jeg nok skulle blive sulten igen på et tidspunkt, inden markedet lukkede. Det gjorde jeg så ikke. Udon kan altså være en bastant omgang, og jeg havde undervurderet det grelt. Efter at have gået 3 omgange inde på markedspladsen uden at kunne spise noget som helst, gav jeg op og gik i stedet ned til vandet for at tage nogle billeder.

Samurai Mama, 205 Grand Street, Williamsburg, Brooklyn, New York

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om New York. Jeg blogger om lækker mad og gode restauranter, hyggelige caféer og cocktailbarer. Alt det bedste i New York:)

New York City