Opskrift: Dumplings i spicy sauce

Dumplings in spisy sauce, Recipe

For nylig har jeg haft rigtig meget lyst til dumplings med chilisauce. Her i Dubai er de fleste af den slags dumplings med kød, hvis man bestiller fra restauranterne, så jeg tænkte, at jeg skulle prøve at lave nogle med svampefyld i stedet.

Det er ikke en opskrift helt fra scratch, for jeg er en af dem, der synes at livet er for kort til fx. at lave sine eget dumplingark. Jeg har derfor skudt genvej, hvor det går, da jeg gerne ville give jer en opskrift, der er let at gå til og ikke kræver flere ugers forberedelse.

Noter

Saucen minder en del om den sauce man får til Sechuan dumplings/spicy wontons, men min sauce har en større andel eddike og ikke noget anis. Jeg ville rigtig gerne have haft fat i en af de chiliolier med masser af ristet chili nede i bunden af glasset, men den eneste chiliolie, jeg kunne finde i mit supermarked, var en klar japansk chiliolie. Jeg prøvede at tilsætte lidt tørrede chiliflager, men det skal man passe på med, for det bliver hurtigt meget stærkt.

Den chiliolie jeg anvendte havde sesamolie som basis, og netop sesamsmagen passer rigtig godt til denne sauce. Er din chiliolie ikke sesamoliebaseret, så tilsæt gerne et par dråber sesamolie.

Opskrift: Dumplings i spicy sauce
Cook Mode

Keep the screen of your device on

Opskrift: Dumplings i spicy sauce

Antal

20

dumplings

Ingredienser

  • Spicy dumpling sauce
  • 4 spsk soyasauce

  • 2 spsk risvinseddike

  • 1 spsk chiliolie

  • 1 fed hvidløg (finthakket, ca. en tsk. med top)

  • Evt. lidt tørret eller frisk finthakket chili

  • Pynt med koriander og ristede sesamfrø

  • Svampedumplings
  • 2 store portobellosvampe (eller 3 små), finthakket

  • 1 tsk majsstivelse

  • 1 tsk planteolie

  • 1 tsk soyasauce

  • 1 spsk æg rørt sammen med en gaffel

  • 1 tsk finthakket hvidløg

  • Salt og peber

  • En pakke dumplingark (ca 20 stk)

  • Kyllingedumplings
  • 200 g kyllingefars

  • 3 finthakkede forårsløg (kun den grønne del)

  • 1 tsk finthakket ingefær

  • 2 tsk planteolie

  • 1 tsk majsstivelse

  • 1 spsk æg rørt sammen med en gaffel

  • Salt og peber

  • En pakke dumplingark (ca 20 stk)

Directions

  • Sauce
  • Bland alle ingredienserne sammen og stil saucen til side, så den er klar til at blive hældt over de varme dumplings.
  • Dumplings
  • Bland alle ingredienserne til dumplingfyldet, så det er klart.
  • Svampefyldet skal måske ”vrides” lidt da saltet trækker vandet ud af svampene, og fyldet er svært at arbejde med, hvis det er for fugtigt.
  • Læg et dumpling-ark i venstre håndflade og placer en lille teskefuld fyld i midten. Fugt kanterne med lidt vand.
  • Fold dumplingen så kanterne mødes. Tryk kanterne sammen. Man kan folde 4-5 små læg så det ser flottere ud.
  • Bring en gryde med vand i kog (jeg kogte 2 liter vand i en mellemstor gryde).
  • Læg 10-15 dumplings i det kogene vand. Først synker de til bunds, men efter ca. 2 minutter flyder de, og så er de færdige.
  • Fisk dumplingerne op af vandet og læg dem i en skål. Serveres overhældt med sauce og drysset med ristede sesamfrø og friskhakket koriander.

Ninja CREAMi Scoop & Swirl Ice Cream Maker - Is, Softice, Sorbet, Milkshakes
349,99 €

Der er altså bare noget særligt ved hjemmelavet is. Smagen, konsistensen og det der med selv at kunne bestemme præcis, hvad der kommer i.

Med Ninja CREAMi Scoop & Swirl er det virkelig nemt at lave alt fra cremet is og gelato til sorbet og milkshakes derhjemme. Du klargør din base, sætter den på frost og lader maskinen trylle den om til en blød og cremet dessert. Perfekt hvis du har lyst til noget sødt, der føles som rigtig forkælelse.

04/05/2026 01:54 pm GMT

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om mad og opskrifter. Her deler jeg opskrifter fra hele verden. Mange af dem har jeg fået på mine rejser, hvor jeg ofte har været med i køkkenet og set, hvordan maden bliver til. Derudover finder du også mine egne opskrifter, retter jeg selv elsker at lave, og som forhåbentlig også giver dig lyst til at gå i køkkenet.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Opskrifter