En ume er en slags mellemting mellem en abrikos og en blomme, og i Japan fermenterer man den med havsalt og får en snack, umeboshi, der både er hvinende sur og hamrende salt.
Første gang jeg smagte umeboshi var da jeg delte kollegiekøkken med Mari, som var udvekslingsstudent fra Sapporo i Japan. En aften fandt hun en pose frem og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at smage denne her japanske specialitet, som hun havde haft med hjemmefra. De små brune klumper så ikke særligt appetitlige ud, men jeg tænkte at det ikke kunne skade at smage, så jeg tog en i munden. En eksplosion af salt og surt bredte sig i min mund, og de første sekunder måtte jeg kæmpe for ikke at spytte det hele ud igen.
Da mine smagsløg var kommet sig over det første chok, tegnede der sig dog et mere nuanceret billede af en kompleks smag, fyldt med umami, som faktisk slet ikke var så tosset. Næste gang Mari fik umeboshi-forsyninger hjemmefra behøvede hun derfor ikke spørge to gange, og i dag er umeboshi en af de ting, jeg altid køber med mig hjem, når jeg selv besøger Japan.
Man kan spise umeboshi som en snack uden noget som helst andet, og det skulle efter sigende være rigtig godt mod tømmermænd. Ellers smager umeboshi også rigtig godt ovenpå en skål med ris eller som krydderi i saucer og marinader. En virkelig underlig, men også stærkt vanedannende snack, som jeg slet ikke kan få nok af.
