Calle Larios – Julestemning i Málaga

December in Málaga - Calle Larios

Calle Larios er svær at misse når man besøger Málaga. Den brede gågade forbinder havnen med den historiske bymidte og fungerer som byens naturlige samlingspunkt. I december er den dog mere end bare en shoppinggade, for her forvandles Calle Larios til centrum for julestemningen i Málaga.

Vi var i Málaga i midten af december og hele byen var pyntet op til jul, men det var Calle Larios der stjal opmærksomheden. Over gaden hang store installationer i farvet glas og LED lys, som dannede et lysende loft hele vejen ned gennem gaden, og flere gange om dagen var der lysshow, hvor lysene blinkede i takt til julesange på høj volumen.

Vi boede nede af en sidegade til Calle Larios, så det passede lige med at vi efter at have spist aftensmad på restaurant, kom forbi Calle Larios til showet kl. 22. Det var aftenens sidste show og også det tidspunkt med mest liv og stemning. Folk sang og dansede og det var umuligt ikke at blive smittet af den glade stemning. Vi endte med at stoppe op og se lysshowet hver eneste aften, for det var simpelthen så hyggeligt dernede.

Da vi var der spillede de Palillos y Panderos (Niña Pastori )som den sidste sang hver aften. Sangen er lidt af en ørehænger, og jeg går stadig og nynner på den selv efter at være kommet tilbage til Danmark.

Lad os holde kontakten

Vil du med om bag kulisserne? I mit nyhedsbrev deler jeg en mere personlig side af mit liv, de rejser jeg planlægger, de opskrifter jeg laver, og de små øjeblikke i hverdagen, som ikke altid finder vej til bloggen. Hvis du har lyst til at følge med, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt fra mig direkte i din inbox.

Mitzie Mee - Sanne

Velkommen til min blog om Spanien. Jeg lærte for alvor Spanien at kende da jeg arbejdede som rejseleder på Costa del Sol. Siden er jeg vendt tilbage igen og igen, og hvert besøg har vist mig en ny side af landet. Nogle ture har handlet om sol og strand, andre om storbyer, og alle sammen om lækker mad. Frisk fisk og skaldyr ved kysten, små tapasbarer i sidegaderne, og restauranter, som jeg stadig tænker på længe efter, jeg er kommet hjem. På min Spanien Blog fortæller jeg om alle mine yndlingssteder og de oplevelser, der har gjort indtryk. Uanset hvilken slags rejse til Spanien du planlægger, håber jeg du kan finde inspiration og information her på bloggen.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
Search in posts
Search in pages

Spanien